Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 8. Marts 1885 - Theatrene - Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295 I
HJEMME
OG UDE.
. Nr. 16.
det bedste, han endnu har gjort. Blandt Damerne ser man med
Glæde Veteranen Fru Betty Smidth, der ypperligt giver den gamle
Tjenestepige, og Fru Mutter, der er nydelig og livlig som den unge
Kone. Hele Personalet spiller under det rigtige Indtryk, at det
gjælder om at slaa Gjækkon los.
Folketheatrets sidste Foretagende er af betydelig sturre Vægt.
Medens man i Kasinos ovenomtalte Stykke bevæger sig i lutter
Uvirkelighed, gaar man her Virkeligheden ind paa I.ivet saa stærkt
som muligt. Det sidste er ubetinget at foretrække. Det nye
Stykke kaldes: »Som inan saar. —c og er en Oversættelse afZolas
og Busnachs Dramatisering af Romanen > Pot-Bouille <. I denne
Eog har Zola skildret Livet i et parisisk Hus, hvis anstændige Vdre
dækker over en hel Madding af Usædelighed. Romanen, der er
skrevet med Forfatterens sædvanlige hensynslose Energi, og som
paa mange Steder blev modtaget med et sandt Ramaskrig, er
overordentlig interessant; men*man maatte paa Grund af Æmnet være
noget tvivlende lige over for dens Dramatisering. Denne er
imidlertid lykkedes over al Forventning, idet man har gjort en enkelt
Episode, Familien Josserands huslige Liv, til Skuespillets Kjærne,
hvorved Helheden er nogenlunde tilvejebragt. Enkelte Steder
mærker man vel noget fragmentarisk, en eller anden Figur kommer
dumpende ind lidt ubehændigt, det er dog muligt, at Manglerne
kun ere iøjnefaldende for dem, som kjende Romanen. Indledningen
er strax ypperlig; den forer én ved nogle kraftige Scener fortrinligt ind
i Familien Josserands Liv og præsenterer os Romanens Helt Octave
Mouret. I det hele er Familiescenerne i Josserands IIus det bedste
og gjöre udmærket Virkning. Noget mattere er Handlingen i
Auguste V’abres Butik, Octave Mourets Monolog lidt kjedelig, men
Stævnemodet i hans Kammer og Tjenestepigernes Konversation i
Gaardvinducriic fortræffelig. Sidste Akt er igjen lidt mattere; men
hæves ved det fortrinlige Spil. Ja, Spillet gjor i det hele Indtryk
af. at Folketheatrets Skuespillere her har faaet Opgaver, som har
interesseret dem særligt, og det ligger naturligvis deri, at det er
virkelige Mennesker, de skulle fremstille. Der har alt hævet sig
Roster med Protest mod denne fæle Virkelighed; men selv om nu
ogsaa de Heste af Personerne her er noget Krapyl, saa er det dog
alt fur naivt at raal>c Gevalt; t’or der gives virkelig meget Krapyl i
Verden, og derfor maa vi ogsaa have I.ov til at se det. Hvor
længe vil man dog blive ved med den Jeremieren over, at de fleste
Mennesker ere kjede af kun at se gyldne Lyrer, blaa Soer,
Elverpiger og deslige? Nutiden forlanger Virkelighed i Kunsten, og vi
faar den ogsaa. Og fordi noget ikke behager Per eller Povl kan
det godt hore med til Virkeligheden. Morsomt er det, at mange
al’ de Folk, som raabe paa Umoralitet o. s. v., har været og er de
förste til at sige en sjofel Vittighed, det er stadig den gamle
Historie, at man er lo Personer, én for en snævrere Kreds og en
anden for Verden, sidstnævnte overordentlig moralsk og dydig,
undertiden human ä la Pastor Manders (man maa nok kjende fæle
Ting, men bare ikke sige del). Men tilbage til »Som man saar, —•
og dets Udforelse. Den er god for saa godt som alles
vedkommende, fortræffelig for enkeltes. Fru J. Hansens Fremstilling af
Fru Josserand, om hvilken Person man kan bruge alle nedsættende
Tillægsord, er udmærket; denne Megære kan ikke gives bedre.
Ved Siden af hende staar Hr. Kotling, der aller lier viser sit store
og bojelige Talent. Fru Secher er Berthe, ser nydelig ud og
forstaar godt at træffe de vanskelige Siemningsomslag hos dette
ode-lagte Væsen. Den anden Datler gives godt af Fru Dieileriehsen.
Det er sjældent al se saa godt Komediespil som det, disse fire
Personer tilsammen præstere i förste Akt, da Moder og Datter
komme hiein fra Ballet. Hr. Reumert har faaet den vanskelige
Opgave at spille Slynglen Octave Mouret. Det er en Opgave, der
ligger Hr. Reumerts Natur fjærn, men hnn loser den paa en
særdeles god Maade; ja, han tiltaler mig mere, end han gjør i sine
sædvanlige lyriske Elskerroller. Hr. nellemann har faaet en god
Figur ud af den dyriske Onkel Bachclard, og Hellen paa
Kokken-trappen, Trublot, ligger, som man kunde tænke sig, udmærket for
Hr. Orlamnndt. Hr. Benjamin Petersen ser lidt vel sympathisk og
for sund ud som Auguste Vabre; men han spiller ineget godt.
Frk. I.ytfia Sørensen er nydelig som Fru Pichon og gjør sit bedste
for ut forklare én denne liljehvid-uskvldige gifte Kone: men Figuren
er mislykket her i Skuespillet. Ilun har egentlig slet ingen Ting
her at gjöre. Og endelig har vi Fru Rosenbaum, der er ganske
udmærket som Pigen Adéle. Man maa særlig sige hende og Fru
J. Hansen Tak for den virkelighedskjære Energi, hvormed de tage
fat. Udstyrelsen var særdeles smuk. Denne Forestilling er en
Triumf for Folketheatret.
Oversættelsen er. saa vidt man kan dømme af én Forestilling,
fortræffelig. J. M.
MUSIK
- —
Ved sin 2den ordinære Koncert fejrede Cu’eiliajoreningen
Handels Iubelfest. Den indlededes med en kjøn Kantate af Fr.
Rung til Text af Thor I.ange, som havde en fortræffelig Afslutning
i Handels Halleluja af ■ Messias ■. Herefter fulgte det herlige
Oratorium »Judas Maccabäus« med sin Blanding af mild Klage og
lys Seiersjubel, et af den store Mesters mest fuldendte Værker.
Udførelsen gjør Foreningen og dens energiske Dirigent stor .Ere.
Korene blev sunget tned Kraft og Præcision. Ogsaa Solisterne var
gjennemgaaende heldige. Særligt gjælder dette om Fru Kelter og
Herrerne Bielefeld! øg Simonsen. Frøken Fanny Christensen blev
ikke vurderet efter Fortieneste, liun sang sit Parti ined kunstnerisk
Smag og Dygtighed; der var især en Solo i sidste Del, som hun
foredrog smukt og inderligt; men da den horte td den roligere Art,
mente Publikum ikke at burde klappe. Hr. Br. Brun tog en Del
ufortjent Bifald. Naar han synger roligt og jævnt, kan hans
Stemme lyde smukt, i Højden og til Koloraturer er han svag.
Hans Koloraturer var som oftest som en Falden ned ad Trap]>er.
Ilan burde snart kjende sin Hegrænsning.
2den Kapelsoirie. Det er altid en Nydelse at oven ære det kgl.
Kapcis Soiréer, og Koncerten i Lørdags afveg da heller ikke fra
de foregaaende. Den aabnedes med Beethovens skjønne
Stryge-kvintet (Op. 29), som lik en aldeles fortræffelig Udforelse af d’Hr.
I filmer, som Primarius, Axel Hade. Hohn, Chr. Petersen og Rober!
Hansen. Frk. Diderichsen sang 4 Sange af Halfdan Kjerulff, af
hvilke især »Alt lægger for din Fod jeg ncd< lykkedes hende
udmærket. Aftenens Nyhed var en Sonate for I’iano og Violin af
Robert Hansen, udfort af Frk. Agnes Hansen og Hr. /filmer. De
to første Stykker var vistnok baade de originaleste og talentfuldeste.
Den fik en i hver Henseende fortræffelig Udførelse. Til Slut
hørte-man den gode, gamle Septet i D-moll af Hummel. Den fik af
Frk. Hansen og d’Hr. Kapclmucici en saa fortræffelig Behandling,
al man fra Ende til anden nod den i fuldeste Maal. hvilken
Nydelse blev paaskjonnet af Tilhørerne ved en Fremkaldelse.
Breve, Reger, Bidrag og øvrige Forsendelser bedes sendte til
„Hjemme og Udc"s Forlag. Brødrene Salmonsens Boghandel,
Holbergsgade 2.
■ Eftertryk af •Hjemme og C’dc-s Artikter forbydes.
Otto Borchsenius træffes i Reglen hver Søgnedag mellem 3
og 4 i sin Rolig, Amaliegade 14, j. Sal.
Johannes Magnussen træffes i Reglen hver Søgnedag mellem
2 og 3 Studiestnede j6, 3. Sal.
Indhuld: Brlfagor. Novelle »( Rit ’ü Mnccblavelli. Af S Schandorph.
Vtlh. Kyhn: Om Tegneundervisning. Anmeldt af limit Hamuvtr. - Moder
og Datter. Et Kfteraanbillede af II’ GrSparomitseJi. Fra Ruuisk ved Thor
I.nugr. Tusend Sjjele. Ruman af AUxit Piumtki. Fortsal — Theater.
Af J M. — Musik. — Bekjendtgjørelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
