Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 18. Januar 1885 - Spencer, Herbert. Religion. Et Tilbageblik og et Fremblik. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK UGEBLAD
18.Januar 1885
3 Kr. Kvartalet.
Kjøbenhavn.
Udkommer hver Søndag.
Nr. 16.
Religion.
Et Tilbageblik og et Fremblik. *)
At Herbert Spencer. Oversitt af Dr. phil. Ad. Hansen. ♦*)
lig den almindelige Bevidsthed beskæftiger den
religiøse Bevidsthed sig med det, som ligger hinsides
Sanseomraadet. Et Dyr tænker kun paa Ting, der
kan berøres, ses, hores, smages o. s. v., og det samme
gjælder om det uoplærte Barn, den døvstumme og
den laveste vilde. Men det udviklingsdygtige Menneske
har Tanker om Existensen som han anser for
sædvanligvis at være uhaandgribelige, uhørlige, usynlige,
og som han dog betragter som virkende paa sig.
Hvad indgiver os denne Forestilling om Virksomheder,
der ligge over vor Iagttagelse? Hvorledes udvikle
disse Idéer om det overnaturlige sig af Idéer om det
naturlige? Overgangen kan ikke være pludselig; og
en Beretning om Religionens Tilblivelse maa begynd«?
med at beskrive de Trin, gjennem hvilke Overgangen
finder Sted.
Aande-Thcorien fremviser disse Trin aldeles klart.
Vi se af den, at Intelligensens Sondring af usynlige
og uhaandgribelige Væsener fra synlige og
haandgribelige Væsener skrider langsomt og jævnt frem.
I den Kjendsgjerning, at det andet Jeg, der antages
at færdes omkring i Drømme, tros virkelig at have
gjort og set det, der blev drømt, — i den
Kjendsgjerning, at det andet Jeg, naar det gaar bort ved
Døden, men dog ventes snart efter at ville vende
tilbage, opfattes som en Dobbeltgænger, der er Uge
saa materiel som det oprindelige, se vi, at den
overnaturlige Yirksomhcdsudøver i sin primitive Form er
meget lidt forskjellig fra den naturlige
Virksomheds-udøver, — simpelt hen er det oprindelige Menneske med
de yderligere Evner at kunne gaa skjult omkring og
gjøre godt eller ondt. Og den Kjendsgjerning, at
naar der ikke længere drømmes om den dode Mands
Dobbeltgænger af dem, der kjendte ham, at saa
lians Forsvinden fra Drommene anses for at betyde,
at lian nu endelig er dod, — denne Kjendsgjerning
viser, at disse tidligste overnaturlige
Virksomheds-udøvere opfattes som kun havende en midlertidig
Tilværelse: de første Tendenser til en varig Bevidsthed
otn det overnaturlige vise sig at være ulevedygtige.
I mange Tilfælde naas der ikke til nogen højere
Grad af Udvikling. Aande-Befolkningen, som paa
den ene Side rekruteres ved Dødsfald, men paa den
anden Side mister sine Medlemmer, naar de ikke
længere erindres, og der ikke længere drømmes om
dem, voxer ikke, og ingen af de Individer, der
indlemmes i den, naa gjennem Slægternes Række til
at blive anerkjendt som varig overnaturlig Magt.
Saaledes betragtes Zuluernes Unkulunkulu eller Ⱦld
gamle , Slægtens Fader, som endelig eller fuldstændig
dod; og der foretages kun Forsoning af Aander af
nyere Datum. Men hvor Omstændighederne begunstige
fortsatte Ofringer ved Grave, overværede af Medlemmer
af hver ny Slægt, sont høre om de dode og fore
Traditionen videre, dér opstaar tilsidst Forestillingen
om en stadig existerende Aand. Saaledes grundes
•) Angivelserne om Kjendsgjerninger i del første Afsnit af denne Artikel stetter sig lil Indholdet af Par! /. af Thc VrinctpUs ofSøtMtçy.
••) Kfter Jnnuarhreftct 18S4 af «The Ninrteenth Century .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
