Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 4. Januar 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 14.
og de harmonere godt med hverandre; her er slet ikke Tale
om Kiv og Bagvaskelse; Byen har fra gammel Tid af kunnet
rose sig for sin Humanitet.
Og holder man af at more sigr
Ja! Man besøger gjensidigt hverandre og morer sig.«
Kan De nævne mig nogle Personer ?«
Ja naturligvis! Men hvem ønsker De at vide noget om?«
Findes her en Politimester?
Ja. Feofilakt Semenvtsch Kutscheroff, en Veteran fra
Anno 12, en meget agtet Olding.;
Har han Familie?«
Ja, og det oven i Kjøbet en stor Familie.«
Videre.«
Naa ja, videre! Saa er der f. Ex. Kreds-Amtmanden og
hans Frue; Advokaten, en ung, endnu ugift Mand; men han
ægter snart Politimesterens Datter.
Og Postmesteren:
Jo, her er ogsaa en Postmester; men det er en gammel
Mand som jeg, og han sidder meget hjemme.
Det er allesammen Embedsmænd; men er der ingen
Godsejere?
Af Godsejere, som altid opholde sig her. findes kun
Genera linde Schuvaloff.
Er hun rig?«
Ja, hun er velhavende. Rygtet gjør hende til Millionær.
Hun er for øvrigt virkelig Generalinde, hvorfor man ogsaa
her kalder hende Gouvernorinde.
Er hun ung endnu?«
Nej, hun er gammel. Hun har en voxen, ugift Datter.
Naa; vil De saa være saa venlig at sige mig,« sagde
Kalinovitsch efter en kon Pavse, cm der er Kjoretøjer at
faa her i Byen r ■
184
De mener vel offentlige Kjøretøjer, som man kan faa til
Leje? svarede Peter Mikailovitsch. Nej, det findes her ikke.
Og hvad skulde det gjøre godt for? De kjender vist ogsaa
den Sætning i Statsøkonomien, at hvor der ingen Efterspørgsel
er, der er heller ingen Tilbud.
Kalinovitsch var blevet tankefuld.
»Det er ærgerligt,< sagde han. Jeg vilde gjøre nogle
Visiter i Dag.«
Aa, det skal De ikke bryde Dem onv svarede Peter
Mikailovitsch. Skjønt vi kjender hinanden saa lidt, tillader
De mig vel nok at tilbyde Dem min Vogn. Jeg har en smuk
Hest og en god, om end ikke nymodens Enspændervogn.
Mange Godsejere benytte den, naar de komme til Byen.
De vilde gjøre mig en stor Tjeneste; men det er alt for
meget !-<
Det har intet at sige, de: er mig en Glæde at kunne
tjene Dem.
Jeg takker!«
Jeg beder! Men jeg har en lille Betingelse at stille,
min ærede Herre. Den, der bruger min Hest, maa ogsaa
nyde af mit Salt og Brod; han maa spise til Middag hos mig;
det er min Hyreløn.
En højst behagelig Betaling, < svarede Kalinovitsch
smilende; jeg er kun bange for, at jeg kommer til at
opholde Dem.
Ret Dem kun efter Deres Lejlighed, ganske som De
vil, svarede Peter Milailovitsch, idet han rejste sig. Paa
behageligt Gjensyn, tilføjede han.
Kalinovitsch gav ham hele sin Haand og fulgte ham til
Døren.
: Fortættet. J
HJEMME OG UDE.
BLANDINGER
Ritzaus Bureau. — Der er sikkert mange, som har
spekuleret paa, hvail Meningen kunde være med et Telegram, som Ritzaus
Bureau forleden bragte fra Tyskland, og sotn følgelig stod i alle
kjøbenhavnske Blade. Det gik nemlig ud pan, at nogle af de tyske
Anarkister vare blevne domle til Duden eller Tugthusstraf. Det
ser jo besynderligt ud, at man altsaa stiller de Herrer Delinkventer
Valget mellem Dod og Tugthus. Ved nærmere Eftertanke vil man
finde, at Telegrammet maa være galt. .Sagen forholder sig saaledes,
at de omtalte Anarkister have gjort sig skyldige i flere Forbrydelser
og have faaet Dom for hver enkelt, hvad der ofte finder Sted; men
Livsstraffen, der exekveres strax, absorberer folgelig Tugthusstraffen,
hvis Ikjendelse bliver en ren Formsag. I den foreliggende
Anarkist-proces var Gjerningsmændene anklagede for Attentat paa Kejseren
og andre Attentater; derfor lod Dommen paa I.ivsstraf cg Tugthus.
Meningen af en saadan Dom kunde selv et mindre skarpsindigt
Hoved have gættet; den findes ogsaa saaledes 1 tyske Blade. Det
er altsaa Ritzaus Bureau, der har oversat Telegrammet galt eller
rettet paa det. Moralen heraf synes at være, at Bureauet hellere
burde sende Telegrammerne til Bladene i Originalsproget, saa blev
de vel i alt Fald i nogle oversat rigtigt.
Fra den unge, begavede landskabsmaler .Yiels Storgaards
Haand er der udgaaet en Radering, som er Kunstnerens förste,
publicerede Forsog i den Retning. Den er heldig i Valget af
Motivet, og enkelte Ting, navnlig Baggrunden <taar smukt og fint.
Tegningen 1 Træstammerne er om end lidt spæd dog elegant og
ren, hvorimod Lovpartierne lide af nogen Formloshed. Navnlig
Forgrunden er i saa Henseende ikke heldig, ligesom Terrænet i det
hele taget er mindre forstaaeligt. Men ellers varsler Raderingen
godt for Skovgaards eventuelle Arbejder i denne Kunstart. (I
Kommission hos l’iggo l Vin kel Co.).
Breze, Heger, Bidrog og ovrige Forsendelser bedes sendte til
. Hjemme og Ude"s Forlag. Brodrene Salmen lem Boghandel,
Holbergsgade 3.
Eftertryk af *Hjemme og Ude* 3 Artikler forbydes.
Otto Borchsenius træffes i Reglen hver Sognedag mellem 3
og 4 i sin Bolig, Amaliegade 14. j. Sal.
Johannes Magnussen træfies i Reglen hver Sognedag mellem
2 og 3 Studiestræde 16, 3. Sal.
Uregelmæssigheder i »Hjemme og Ude’S Forsendelse bedes
godhedsfuldt paatalte for at Bladet strax kan komme Dem i Hænde.
Indhold: Breve fra Turgjénjew til Marja Miljütin. — Moderglæde.
Fortælling nf Axel Steenbuch. (Sluuci). — Jakobinerne« Farere. Af //. Taiuei
•Ijs origines dc la France Contcmporaine- 3<lie Del ved .V. Setutnderrfk.
III. Robespierre (Sluttet.) — Tusend Sjæle. Reman af AUxit Piumtki.
Fortsat’. Blandinger. - Tillscg, indeholdere!’. From A Regular Scandal
by Otto ltenzou, trandnted by Robert IVIhUc. — Bekjendtgjørelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
