Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 16. November 1884 - Schandorph, S. De tre Fuldmægtige. Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
82
at Stam, Amtsfuldmægtigen. den blodigste Satiriker
af de tre, nok havde sine Grunde til saa ivrig at
inddrive Alimentationsbidragene for at faa
vedkommende Piger til at se mildt til sig; at Krog,
Byfogedfuldmægtigen, vist hjalp den gamle fordrukne
Prokurator Bolle lige saa gratis: med hans Indlæg
for den ene Part som Nabobyens Prokurator med
dem for Modparten; og at Klem nok var Højremand
i Byen, men Venstremand paa Landet o. s. v. o. s. v.
Disse Themaer varieredes i det uendelige hver Dag
i den lange Stue med de gammeldags, grønmalede
Brædepaneler og tæt siddende Loftsbjælker. Skjønt
Beskyldningerne jo vare af en temmelig nærgaaende
Art, bleve de dog udslyngede, opfangede og
tilbagekastede i al Velvilje; kun lo Gjæstgiveren ad sine
Vittigheder, medens de tre Fuldmægtige havde en
mere fornem Maade at henkaske deres paa.
De tre Fuldmægtige havde naturligvis oprindelig
ikke lignet hverandre i Udseende og Temperament.
Stam var lavstammet, sortsmudset, glat barberet og
bar Briller, hvorvel hans svaje Næse daarlig kunde
holde fast paa dem; Krog var højere, havde været
slank, var endnu ret rank paa en Smule Duknakkethed
nær, som var kommen af aarelangt Slid i den bojede
Stilling; han bar Over- og Fipskæg ä la Kristian IV.;
Skiæggets rødblonde Maar vare stærkt graasprængte:
Klem var bredest og fedest, ganske blond, med et
tyndt og uregelmæssigt groende Helskjæg. Stam
var egenlig en hidsig Koleriker, Krog en livlig
Sangviniker, Klem en lun Flegmatiker; deres aldeles
ensformige, begivenhedslose, af aandløst Arbejde
udfyldte Liv havde derimod hindret en Karakter at
voxe ud af Temperamentet, og den nu femtenaarige
daglige Omgang havde endog afslebet dettes
Grundpræg, ligesom den daglige Skvulpen af Vandet driver
Stenene mod hinanden og sliber dem runde.
Efter Middagen havde de endnu en god Tid til
en Spaseretur, for Kontortiden begyndte igjen.
Egnen om Byen var skovrig, der var en Sø tæt ved,
en Del af den havde i Tidernes Lob forvandlet sig
til et stort Mosedrag, hvor Vandet stod i Bunden
mellem højt og vaadt Græs, smaa Elie og Piletræer,
Padderokker og Siv. Over Egnen var der noget
roligt hendøsende, og Byen forandrede sig heller ikke
gjennem de rullende Aar. Skovene lukkede af for
Stormene om Efteraaret, fangede Snefoget om Vinteren,
gav bekvem Skygge om Sommeren. Over Mosedraget
laa en afgrøftet Dæmning i Form af en bred Spaseresti,
der begyndte lige ved Byen og udmundede i en Skov
paa den anden Side Mosen. Ad denne Gangsti gik
de tre Fuldmægtiges Middagstur hver evige Dag, til
alle Aarstider, hvorledes end Vejret var, og standsede
ufravigeligt tyve Skridt inde i Skoven. Saa gjordes
efter stiltiende Overenskomst Holdt og Omkring, og
Vandringen gik tilbage ad samme Vej. Jo nærmere
de kom til Byen og den atter begyndende Kontortid,
des mere sørgmodige blev de, des mere standsede
den indholdsløse Samtales svagt rindende Strøm,
sivede i enkelte Draaber, til clen ganske hendøde, før
de skiltes paa Byens Torv for at gaa hver til sit.
1 ondt Vejr, i Høstslud og Vintersne, naar
Gangstien var halv ufremkommelig, mærkede man, at
Amtsfuldmægtig Stam var den stærkeste. Naar
Herredsfuldmægtig Klem tavs og langsomt sakkede
agterud fra Tremandsgeleddet, maaske med den
lumske Bagtanke at vende om, sagde Stam vredt:
— Vil du se, du kommer med i Række.
Saa lystrede Klem, smaabrummende.
Om Sommeren, naar Stam svedte om Panden,
saa Baandet om hans graa Hat fik mørkebrune,
flammede Pletter, og han bandede Heden, fik Klem
Overtaget. Han ytrede:
— Det er noget Snak. Sommer skal være
Sommer, hvis der skal være nogen Orden i Naturen.
Det er heller ingen Nytte til, at rende Væddeløb,
som du gjør, Stam. Lad os bare gaa jævnt.
Klem vilde helst gaa jævnt til enhver Tid; men
kun paa denne Aarstid satte han sin Vilje igjennem.
Krog satte sin Vilje igjennem om Foraaret.
Han var den mest romantisk anlagte af de tre
danske Jurister. Han interesserede sig for Lærken,
der sang sine dirrende Arier højt oppe i Luften
over den blaalige Mose, for Vandet, der sivede op
fra Grøftebunden helt op til Stiens Rand, for Frøerne
og Tudserne, der klumpede sig sammen nede i
Vandet. Han sagde til de andre, naar de spurgte,
hvorfor han stod stille, og hvad han gloede efter:
— I er, min Sæl, de to mest prosaiske
Tørvetrillere, jeg har kjendt i mit Liv.
Saa meget af deres Ungdoms herskende Tone i
de civiliserede Kredse havde de alle opfattet, at det
at være prosaisk var noget af det værste, man
kunde være. Saa var man ikke alene udannet, men
lige ved at være moralsk slet. Og da de ikke havde
stor Sans for den nyere Literatur, saa bestod deres
æsthetiske Nydelse i at drøfte de faa Theaterstykker,
de havde set i deres Ungdom, mens de læste til
dansk juridisk Examen i Kjøbenhavn for nogle og
tyve Aar siden; de fortalte Anekdoter om N. P. Nielsen,
I li ister og gamle Rosenkilde, citerede de Vers af
Studenterviser. som den Gang sivede ud i videre
Kredse fra Foreningen : Rigsdagsmanden ved Kongens
Taffel, den svenske Konstabel, der skød sig med en
Kanon, Prins Ferdibrandt, Kejseren af Brasiliens Søn,
Landmandsmødet i Kasino. Denne Botte vendtes
ligesom de gamle Præsters Prædikenstabel og maatte
holde ud Aaret igjennem. Klem havde mindst Sans
for den Art aandelig Glæde, men i Aarenes Løb
var han kommen med, hvorvel han leverede de
færreste Bidrag til en saadan Underholdning.
Naar Klokken var syv 0111 Aftenen, mødtes de
midt paa Byens Hovedgade, oprømte og
forventningsfulde, med et stille Haab om, at den lange
F’ritid fra syv til elleve absolut maatte bære noget
mærkeligt i sit Skjød og gjøre denne Aften til en
Festaften. De drøftede forskjellige Muligheder om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
