Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
datter af Dr. Hilder, en kjøn, blond, elleve eller
tolv Aars Pige, med eiendommelig blide Dueøine.
Hendes hele Væfen havde en tilsvarende Blidhed,
eller hvad jeg skal kalde det. Det var, som om
hun ved sælles Overenskomst var bestemt til at skulle
være deltagende for Andre, bære deres Bekymringer,
komme i Besiddelse as deres Fortrolighed og
al-drig tænke paa sig selv. Af de ^ldre blev hun
altid udvalgt til at have Tilsyn, at opgive sin
barnlige Fornøielse sor de Andres Skyld; men
selv derved blev hun Hovedpersonen, Alting dreiede
sig om hende. Hun hed Sophie. Ieg sandt sra
Først af ikke Behag i hendes Blidhed; men hun
trak mig til fig ved den særegne Maade, hvorpaa
hun unddrog sig min Overmagt. Nogle as de
sørste Ord, vi vexlede, vare om en Bog, som jeg
havde i Haanden, og som hun ikke forstod, og saa
sagde hun stille, sorstandig: „Det er maaskee bedre
ikke at være saa klog." ^ Ieg spurgte, hvorfor
det skulde være bedre. „Io", fvarede hun, „for
de Kloge er faa sjelden gode." Dette Ord sor^
styrrede og næsten pinte mig; der var en Dobbelt^
hed, jeg ikke kunde komme ud as. I Krast as det
Gode, som var hendes Domaine, hvis hun kunde
bevise det, gjorde hun Fordring paa en Overmagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
