Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
mange Farver, af den gamle Eg^ Broncer den
unge Egs Rødt, Bøgens gule Løv. Det seer ^
Asstand ud som en krastig Rigdom; trænger man
ind i Skoven paa sin Søgen ester Vildt, faa
mærker man, at det er Visnen og Død, og Livs^
kraften skaaer op i En og siger, idet man følger
Sporet: Ieg skal overleve dette. Folkene møde i
store, lange Støvler og træde haardt, men ere
endnu ikke plumpt indhyllede i Vinterdrag^ Al^
tramper rask glennem Naturens Rige; der er
ingen Blomster, ingen ^Eg, intet Kræ, som skal
sredes; Al^ staaer ved sig selv beredt til at blive
rusket i af Himlens Vinde. Der er saa megen
Adskillelse, saa mange Tegn paa en Villie, der har
sin egen Tanke med Smaat og Stort.
Fader vilde selv ^ledsage mig; men et
Til-fælde — et saadant, hvori Almuen vil see e^
Varsel ^ indtraf den sidste Nat, sør „Arvingen^
skulde reise. Et stort Lost, hvor der laa maaske^
hundrede Tønder tærsket Rug, og som var lige
over et as Karlekamrene, sank sammen ved
Mid-natstid. De knagende Bjælker og Bræder, den
hvislende Larm af Sæden, der styrtede ned som
et Vandfald, de plndselige, halvkvalte Skrig, der
hurtig standsede, srembragte hos dem, der vaagnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
