Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
dem Mod til at binde an med ham, hvorpaa han
i Tillid til sin Uskyldighed lagde sit Skjold fra
fig; men de havde ikke Mod endda; faa tog han
ogsaa Harnisket as og udsordrede dem, men d^
tnrde endnu ikke; endelig aftog han Hjelmene og
saa sore de imod ham, og efter lang Kamp blev
han fældet. ^ Ritmesteren havde maaskee ikke
Sands sor den idealt-bittre Uvillie og den Dom^
sældtes høie Tro paa Uskyldighedens Magt, som
Fader efter sin Natur blev tiltrukken as, men
fandt Ridderens Adfærd uforsigtig. Derom op^
kom en ivrig Disput, som pludselig afbrødes ved^
at ^Ritmesteren sagde: „Naar A^el skal ud i
Ver-den, skal han tage Rustning paa, og Pokker ikk^
tage den af, naar Flabene vil gjøre ham For^
træd". ^ „Naa, ja, faadan", sagde Fader og
blev taus.
For mig staaer hin Fortælling af Fader son^
en Sjeldenhed; han vilde i Regelen ikke udtale
fig med Følelse, og syntes stadig at befinde fig i
en rolig, uforstyrret Alvor. Men jeg gav selv
engang Anledning til, at hans Hjerte ligesom^
dl^dte paa Grund as en ham eiendommelig
Sensi-^bilitet. Historien geraader mig just ikke til ^re^
^nen jeg kan idetmindste sige, at Alt gik aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
