Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
til Tegner, rammer Mar-
strand fuldt saa stærkt.
Marstrand har nemlig i stor
Udstrækning vist Holbergs
Elskerpar medfølende In-
teresse. Naar Livet paa Hol-
bergs Tid viste sig for hans
Fantasi, saa han unge Hjer-
ter banke, aMigstcs, juble og
bedrøves ganske paa samme
Maade, som naar han vend-
te Blikket mod sin egen Sam-
tid. Han fandt yndige niom-
ster« overalt i Holbergs Ørk-
ner. Den skikkelige forsagte
Antonius henvender bos
Marstrand ikke sin Replik
»Jeg kand svære paa mit
Hjerte sidder mig i min
Hals« til Tilskuerne, men
til den søde Engel ke; da
han skal hore sin Skæbne
af bendes Mund, forlader
Modet ham mere, end da
han skal sogc Mester Her-
ma nsSamtykke til deresFor-
bindelse. Marstrand frem-
stiller Leander, som griber
sin Leonoras Haand og be-
der hende om Forladelse,
fordi han i sin Fortvivlelse
over de Hindringer, deres
KaM’lighed moder, har til-
talt hende med haarde Ord.
Marstrand véd, at Kærlig-
bedens Gud bar sin Mor-
skab af at kogle og fore sine Undersaatter rundt i Blinde. Medens i Slutnings-
scenen af »Henricb og Pernille« disse to Personer skælder hinanden ud for
Rakkerknægt, Bakkelsesbæst, Skovisk og Trappetøs, bekender Leander paa
sine Knæ at have syndet grovelig mod sin allerkæreste Jomfru, og hun beder
ham ogsaa knælende og grædende om Tilgivelse for sin Mistro. —
Henrich og Pernille. 3die Akts 13de Scciie (Le.nnder: Havde iiiJTi
Kicrlighed ikke været saa stor, liavde ogsaa min Forbitrelse ikke
gaaet saa viidt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
