Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX
I
en allegorisk Tegning har Marstrand sogt at udtrykke, at der var oprunden
en ny Æra for ham, efter at han havde faaet et Hjem, en Hustru, et Barn.
Det var Udslettelsen af hans Savn, Virkeliggørelsen af hans Drømme, Opfyldel-
sen af hans Længsler. Af alle Livets kosteligste Eliksirer blander hans Hustru
ham en Gudedrik, som Barnet rækker til ham. Fra den henter han Mod, Be-
gejstring, Glæde, Stykke. Et Billede paa et Staffeli i Baggrunden viser Utilfreds-
hedens Dæmon bunden og bastet.
Naar han i gamle Dage havde spekuleret over Valget af en Hustru, var han
naaet til den Slutning, at »en munter Pige,« »en let og lystig Character« vilde
passe bedst for hans og Osvalds »triibselige Naturer.« Saaledes var dog ikke
hans Hustrus Væsen. Margrethe Christine Marstrand, født d. 17 Maj 1824 som
Dalter af OverretsprokuratorPoul Fredrik Weidemann og hans Hustru Julie, født
Moldenhawer, hørte til en Slægt, der var kendt og anset ogsaa udenfor Vester-
bro, hvor Fibiger har lokaliseret den. Hun var stille, alvorlig, blød af Sind, og
følte sig allerbedst tilmode i landlige Omgivelsers dybe Fred; »de grønne
Træer« skriver hun, »passe saa godt til min tause Natur.« Et Ægteskab med
»en let og lystig Character« vilde visseligt ikke have bragt Marstrand samme
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
