- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
166

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Jeanne d’Arc.

er straks ved hendes Side, men ogsaa de bliver overmandet.
Imidlertid er Broen trukket op og Krigsfolkene og Borgerne,
for hvem hun saa tidt har ofret Liv og Blod, er skilt fra
hende. Intet Skjold hæves for at forsvare hende, intet Sværd
trækkes for at hugge den ned, der har lagt Haand paa hende.
Som Fange bliver hun ført til Marigny, hvor Hertug Philip
af Burgund har fortjent sig Tilnavnet »Den Gode«. Han
taler med hende og lader hende bringe til Slottet Beaulieu
ved en af sine Befalingsmænd, de Ligny Luxembourg.

Jeanne blev behandlet godt og med Agtelse af hendes
Overvindere, mere som Gjæst end som Fange. Derfor bar
hun den første Maaned sit Frihedstab med værdig Ro, men
hun vægrede sig bestemt ved at aflægge sine Mandsklæder.
Det synes næsten i den Tid at have være anset som en
Forbrydelse for en Kvinde at bære Mandsklæder. og derfor
bad alle de Damer, der opholdt sig paa Slottet, hende
indtrængende om at skifte’ Dragt. Men hun svarede, at det
var efter Himlens Befaling, hun bar den mandlige
Klædedragt, og at hun endnu ikke havde faaet Tilladelse til at
aflægge den.

I alle andre Henseender var hun let tilgjængelig, hun
fulgte med Interesse Felttogets videre Gang og ytrede et
levende Ønske om, atter at kunne tage Del deri. Da
hun flk at vide, at Burgunderne blev opfordret til at
udlevere hende til sine Dødsfjender, Englænderne, besluttede
hun at rædde sig ved at flygte. Men Forsøget mislykkedes,
og hun blev nu bragt til det faste Slot Beaurevoir, nær ved
Scheldes Udspring. Her blev hun holdt under ærbødigt,
men strengt Opsyn af Ridder Ligny Luxembourgs Hustru
og Tante, som begge viste den unge Pige den største
Opmærksomhed.

Hvis det havde været Karl VII’s Veninde, den smukke
Agnes Sorel, som var faldet i Burgundernes Hænder, vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free