- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
151

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeanne d’Arc.

151

rolig og tillidsfuld. Hun havde lige til nu øvet sig flittig i
at føre Vaaben; Kongen skjænkede hende en fuldstændig
Rustning og Hertugen af Alençon forærede hende en
Stridshest. Hun lod sig forfærdige en hvid Fane med Sølvliljer,
hvorpaa Frelseren med Jordkuglen var afbildet, omringet af
tilbedende Engle, og hun omgjordede sig med det Sværd,
som man efter hendes Ønske havde ladet hente fra Graven
i Fiexbois.

Medens hun opholdt sig i Tours for Hærens
Udrustnings Skyld, kom to af hendes Brødre, som den bekymrede
Fader havde sendt til hendes Beskyttelse. De overbragte
Forældrenes Velsignelse, og lovede for deres Vedkommende
at blive trofast til det Sidste. Foruden dem bestod hendes
nærmeste Følge af Johan af Metz, Poulengy, to Pager og
flere Riddere.

I Blois samledes Hæren med Flaaden, der havde
Levnetsmidler om Bord. Her holdt hun sit Indtog, til Hest,
i skinnende Rustning, med Sværdet i guldbroderet
Fløils-skede om Livet og Frelserens Fane i Haanden. Hendes
Aasyn straalede af Glæde og Begeistring. Byens Indvaanere,
og endnu mere de krigeriske Skarer, modtog hende med høie
Jubelraab. Hendes værdige Optræden og hendes Fromhed
bragte enhver Ytring af Raahed blandt Krigerfolket til at
forstumme, skjøndt hun stillede usædvanlige Fordringer til
dem. Efter at hun havde ladet hele Hæren skrifte og
overvære Messen, forbød hun al Sværgen og Banden og befalede
at bortfjerne alle letsindige Personer. Alle adlød hende uden
Modstand; selv L ah i re, en af de tapreste, men ogsaa en af
de ryggesløseste Riddere, svor herefter — da han dog ikke
helt kunde undlade at sværge og bande — kun ved sin
Stok. Og det var ikke alene ved Begyndelsen af hendes
Løbebane, men lige til dens Slutning, at hun vidste at
tæmme alle slette Lidenskaber hos sine Omgivelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free