- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
9

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Richard "VVhittington.

9

af hans hele Formue. Men sligt tager Havet jo ikke
Hensyn til.

Og atter hengik der Maaneder i angstfuld Haaben og
Venten. Tiden for Alices Hjemreise var kommen, og hun og
Tanten begav sig paa Veien for at vende tilbage til London,
til stor Glæde saavel for Faderen som for Richard, der
besad sin Velgjørers hele Fortrolighed og allerede beklædte
en vigtig Stilling i Forretningen. Tilfældig opholdt Faderen
sig paa sit nærliggende Landgods, da Alice ankom. Det
blev besluttet, at Richard, der betragtedes som Barn i Huset,
med Alice skulde ile ud til Faderen, for at overraske denne.

Kjøbmanden sad i sit Lysthus i dybe Tanker, da hans
elskede Datter fløi i hans Arme. Begge nød Gjensynets
Lykke i stille Glæde.

»O, Du min Alice«, sagde Faderen bevæget; »og Du,
min gode Richard, I to er dog min største Rigdom. Ja,
Richard, jeg føler det, Du er bleven en Støtte for mit Hus.
Gud lade mig blot beholde Eder to, hvis det er hans Villie,
at jeg ved en Ulykke skal miste den største Del af min
Formue«.

»Bort med de triste Tanker, kjære Herre«, svarede
Richard bevæget. »Men skulde I rammes af Tab og Ulykke,
saa tro mig, at jeg skal arbeide Dag og Nat for Eder, for
at kunne afbetale blot en lille Del af min store Gjæld til
min ædle Velgjører. Intet skal være mig for tungt, intet
Offer for stort.« —

Sent om Natten kom alle tre trætte hjem. Neppe
havde de lagt sig til Ro, før der udbrød en heftig Brand i
Kjøbmandens Farveri, der stødte op til Hovedbygningen.
I faa Minuter var de kostbare Farvestoffer tilintetgjorte;
stedse voldsommere greb Flammerne om sig — allerede
begyndte de at anrette deres Ødelæggelse i det Indre af
Hovedbygningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free