- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
136

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det imidlertid snart paa Benene igjen, »ikke at det vil
sige stort«, sagde hun ved sig selv, »hvilken Ende af det
der vender i Vejret under Forhøret«.

Saa snart Bisidderne vare komne lidt til Kræfter efter
alle deres Saltomortaler, og alle deres Tavler og Grifler
vare blevne fundne og overrakte dem, gave de sig i Færd
med at nedskrive en Beretning om denne ulykkelige
Begivenhed, alle undtagen Firbenet, som syntes saa
medtagen, at det kun kunde sidde med aaben Mund og stirre
op i Loftet.

»Hvad ved du om Sagen?« sagde Kongen til Marie.

»Intet«, sagde Marie.

»Aldeles intet?« vedblev Kongen.

»Aldeles intet«, svarede Marie.

»Det er meget vigtigt«, sagde Kongen, henvendt til
Bisidderne. De begyndte netop at skrive dette paa deres
Tavler, da den hvide Kanin udbrød: »Uvigtigt, mener
Deres Majestæt naturligvis«, hvilket den sagde i en meget
ærbødig Tone, men idet den saa bistert paa ham og
vrængede ad ham.

»Uvigtigt, mente jeg naturligvis«, sagde Kongen
hurtig og vedblev at mumle i Skjægget »vigtigt — uvigtigt
— vigtigt — uvigtigt —«, som om han prøvede, hvilket
Ord der lød bedst.

Nogle af Bisidderne skreve »uvigtigt« og andre »vigtigt«.
Marie kunde se dette, da hun stod nær nok til at
se deres Tavler; »men det gjør slet intet til Sagen«,
tænkte hun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free