- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
50

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Marie var meget fornærmet over, at Kaalormen atter
gjorde dette Spørgsmaal; hun sagde derfor: »De borde da
først sige mig, hvem De er.«

»Hvorfor det?« sagde Kaalormen.

Atter et vanskeligt Spørgsmaal, og da Marie ikke
havde noget Svar paa rede Haand, gik hun sin Vej.

»Kom tilbage!« raabte Kaalormen efter hende. »Jeg
har noget vigtigt at sige dig!«

Dette lød lovende, og Marie vendte derfor tilbage.

»Styr dit Sind!« sagde Kaalormen.

»Er det det hele?« sagde Marie, idet hun undertrykkede
sin Vrede, saa godt hun kunde.

»Nej,« sagde Kaalormen.

Marie tænkte, at hun ligesaa godt kunde vente, da hun
dog ikke havde noget andet at gjøre, og maaske kunde den
have noget at sige, som var værdt at høre paa. I nogle
Minutter dampede den ganske rolig uden at tale; men tilsidst
slog den Armene fra hinanden, tog Piben ud af Munden og
sagde: »Du tror altsaa, at du er bleven forvandlet, tror du?«

»Jeg er bange for det,« sagde Marie; »min Hukommelse
er det galt fat med, og jeg beholder ikke den
samme Størrelse ti Minutter ad Gangen!«

»Hvad er det, som du ikke kan huske?« spurgte Kaalormen.

»Aa, jeg har forsøgt at fremsige forskjellige Vers, men
jeg siger dem rent forkert!« svarede Marie sørgmødig·

»Sig frem »Du er gammel, Fa’er Hans«, sagde Kaalormen. ·

Marie foldede sine Hænder og begyndte:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free