Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun undrede sig over sig selv, at hun var
ræd, dengang Othar blev borte flere dage. Det
var ikke frygt, bun følte nu for noget udenfor
sig. Hun var bare optat af dette besynderlige,
ufattelige.
Naturligvis kunde hun ikke sove — og hun
vilde intet sige til ham — det kunde da ikke
være en hallucination, hun havde havt. Nei,
hun hørte jo tydelig, glasset knustes.
To gange tændte hun lyset og saa paa
klokken. Endelig, der hørte hun ham, klokken var
vel nærmere et — for en hjerteklap hun fik,
da han aabnede døren. Men hun laa ganske
stille. «Sover du?» sagde han sagte.
Hun svarede ikke, han klædte sig hurtig af.
Hun blev liggende urørlig, stille — snart efter
sov han tungt.
Saa borede hun sit ansigt ned i sin pude og
græd stille — han vaagnede ikke.
— Hun havde aldrig kunnet like, at Othar
vilde spise frokost i skjorteærmer, undertiden
vilde han heller ikke ha vest paa. Hendes far
gjorde det aldrig, og ikke onkel Adam naturligvis
— selv kunde hun ikke like at gaa i morgenkjole,
nei, hun vilde være ordentlig klædt, naar hun
var oppe.
Hun var staat op før ham og havde sat
frokostbordet istand. Nu sad han der rødmusset,
solbrændt med aaben skjortekrave.
«Du er saa taus, Perleblomst.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
