Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enken Mayer — naturligvis var der vel ikke sket
nogen ulykke — men nu var jo klokken alt otte.
Hun var ikke i ro et øieblik, sprang fra det
lille kjøkkenvindu, der vendte ud til et virvar
af skidne gaardsrum med gulhvide mure, hvor
en og anden tør, forbrændt efeu snoede sig —
ind igjen i stuen, hang, trods solen, snart udaf
det ene smale vindu, snart af det andet.
Han kunde jo komme hvert øieblik, ud kunde
hun derfor ikke gaa — ikke heller havde hun
nogen lyst til det.
Gudskelov — nu var solen nede! Det var
bedst, hun tænkte paa lidt aftensmad til ham
— æggerøren saa nu rent indfalden og usmagelig
ud — hvad om hun stegte en kotelet.
Ned til slagteren, og fik med meget besvær
i den sene aften kjøbt et stykke kjød — i
fir-sprang op for trappen — maaske han var
kommet, mens hun var de par øieblikke borte.
Nei, han var der ikke. Hun fik lagt paa
kogeovnen og stod snart igjen i den frygteligste
hede under det lave tag, der hele dagen var
gjennemglødet af den stærke sol.
Klokken var halv elleve, før hun var færdig
— men koteletten saa ogsaa delikat ud — nu
maatte han være her hvert sekund.
Nei, hun maatte ned og banke paa hos
enken Mayer igjen. Denne havde lagt sig og kom
søvndrukken og sint ud.
«■ Hvorfor gjør dog, naadige frue, alt det spe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
