Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gjorde derfor ingenting, om det var mere
anstrengende, end hun havde tænkt, dette
morgen og aftenstel og alle disse trapper, saa varmt
som det til stadighed var hernede.
Othar var jo næsten hra den hele dag nu,
havde sogar kjøbt sig cykle og cyklede lange ture.
Det var det kjedelige, at hun aldrig kunde
lære at ride paa cykle. Hun var hange, og det
var saa svært at holde balancen.
Men hun havde jo ogsaa meget at gjøre, og
det var igrunden bare deiligt, naar hun hørte
Othar komme hjem fra cykleturene plystrende
og nynnende langt nede i de evindelige trapper.
-—Forresten var der henrivende deiligt deroppe
i deres lille leilighed med de to vinduer aabne
lige ud i akasiernes tætte løv, det var som at
bo i en løvhytte tæt op mod himlen.
Et eventyr var det forresten, det hele — de
mørke, stjernebesaaede, duftfyldte nætter med
nattergalens smeltende toner indigjennem de
aabne vinduer.
Der fandtes ikke noget saa ømt fortryllende
paa denne jord.
Det var herligt — herligt at leve!
— Maren Ragna sad og syede ved det aabne
vindu.
Gud, hvor hun havde det deiligt. Den
uvirkelige følelse, hun i sin første kjærligheds tid
havde havt, var nu helt borte. Tænk, at det
var hende selv, stygge, klodsede Maren Ragna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
