Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han vilde, at hun skulde ta hans arm, men
det vilde hun ikke.
«Igaaraftes sent gik jeg op til mor,» vedblev
han, «jeg troede, hun havde besvimet, da jeg
fortalte hende det — du — jeg sagde, vi kom op til
hende iaften.»
«Nei, men far og mor ved det jo endnu ikke
— og ikke onkel Adam heller.»
«Men hun er jo min mor.»
Hvad skulde hun gjøre — han bad og
tiggede hende om at følge med og kyssede hende
paa det øre, der vendte mod ham.
Endelig fulgte hun med.
Det gamle hospital laa oppe i den anden
ende af byen. De maatte skynde sig for at
komme tidsnok tilbage til hazaren, som skulde
aabnes klokken syv.
Maren Ragna havde igjen den samme
uvirkelige følelse af, at dette ikke var hende selv,
men et andet menneske, hun knapt nok kjendte,
som gik her med sin forlovede.
Igrunden generede hun sig forfærdelig for
ham. Hun kunde saaledes umulig fortælle ham,
hvor glad hun var.
Eller fortælle ham, at ikke et menneske før
havde bryd sig om hende paa den maade —
eller at hun heller aldrig havde bryd sig om
nogen anden før.
Han snakkede forresten uafbrudt, saa hun
behøvede ikke at sige et eneste ord. Af og til
6 — Zwilgmeyer: Maren Ragna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
