Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det gamle hønsehoved, gaar han slig rundt
og kundgjør det ogsaa.»
«Kanske det er beregning med i spillet, varen
kan bli mere værd.»
• Othar plystrede. — «Ja jeg hænger mig ikke
for den pris.»
«Tohundredtusind forgylder ganske godt,»
sagde Reckan, han stod med begge hænder i
lommerne og veiede, først paa taa, saa paa hæl,
som hans maade var.
«Ja — og saa vralte i takt med en saadan
andegang gjennem livet» — Othar kastede paa
nakken udigjennem vinduet efter Maren Ragnas
skikkelse dernede i havegangen.
Reckan lo uden at aabne munden: «Hm hm
hm» — og var høit paa taa og lavt paa hæl igjen.
Middagsklokken lød, de to herrer var alter
borte i speilet og viste sig straks efter i spisestuen.
Det var et stort, dybt værelse i husets anden
etage, holdt i en mørk tone med egetræs
pane-linger og indfældte malerier i væggene, forresten
af lidet kunstnerisk værd. Buffeten var stor og
tung; høiryggede gyldenlæders stole stod i rad
og række langs væggene.
Konsulen sad alt for bordenden med
servietten under hagen og det graa, stive haar ret
tilveirs. Frøken Broman øste værdig suppen op.
«Men kommer da ikke pigebarnet,» sagde
konsulen — «har De ikke sagt hende til, frøken
Broman?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
