Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
på
sig ikke; sovnede, den ene efter den anden, — og
døde. Hans Benjaminsen sad nu som Høvedsmand.
Han lagde Lig efter Lig i Framskotten og Framrum-
met, læste Fadervor høit, for hver Gang han lagde
en Kammerat ned.
Da han kom op under Lofotvæggen, var der
ikke fuldt en Seils Vind.
Han sad ved Rorvolen, tung i Hu. . Skulde han .
naa Land i Live?
«Gud bevare 2z2,« havde Essaias sagt. «Kanske
du, som har ungt Blod, staar det over.»
Han blev siddende stille paa Ettertoften uden
at røre et Led, men styrede sikkert, mekanisk. Dø-
sigheden overfaldt ham med en uimodstaaelig Magt.
Om Morgenen fandt man Baaden i en Baadstø
’et Stenkast fra Rorbodens egen Stø.
6 Lig laa i Baaden, med foldede Hænder og
lukkede Øine.
Hans Benjaminsen sad paa Ettertoften i en lidt
ludende Stilling — død. ;
Seilet var firet ned.
Søndagen efter blev de 7 Lig baarne til Kirke-
gaarden og sænkede ned 1 en fælles Grav. Præsten
holdt en kort men gribende Tale. i
Hele Værbefolkningen var samlet om Graven.
Da Akten var forbi og Graven tilkastet, traadte
Benjamin et Par Jorklumper istykker, lagde Mulden
op paa Graven og sagde:
«Aa ja, den Vei skal vi alle, sa’n.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
