Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 211 —
efter brændt papir. Han tog det blad, som
Pawels holdt i haanden. Det var opgaver fra
kunsthandleren over alt, hvad reklamen for
Parcivalbillederne havde kostet. Han saa videre
paa de øvrige papirer. Der var breve fra Johan
Sebastian og kvitteringer fra kunsthandleren og
koncepter til breve fra Pawels; han læste dem
igjennem et for et. I alle Paweis’s breve
vendte den ytring tilbage, at hverken hr.
Sebastian eller nogen anden maatte erfare noget om
sammenhængen; det maatte for Guds skyld
bevares som den dybeste hemmelighed.
„Saa! Saa hænger det altsaa sammen,"
sa majoren.
Lægen kom. Han kunde blot bekræfte,
at Pawels var død; det var et hjerteslag, som
havde tat livet af ham.
Majoren blev længe siddende deroppe hos
den døde. Lidt efter lidt var det, som om
harmen over troløsheden, der var vist ham,
la sig. Han gjennemgik i tankerne atter, hvad
de to havde oplevet sammen; følelsen af, hvad
Pawels trods alt havde været for ham, vaagned
atter, og hans hjerte fyldtes af medlidenhed
med den arme ven, som havde ribbet sig selv
for sønnens skyld; han maatte ha gjennemgaaet
mangen sjælekamp i det sidste.
„Men hvorfor har han ikke betroet sig til
mig?" sa han. „Havde jeg vidst alt dette, saa
havde alting set anderledes ud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
