Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 —
enten er det ham, som er dum, eller er vi det.
— Nej, det var ikke dumhed dette, det var
noget meget værre. Var Johan Sebastian
forrykt eller var han selv forrykt? . . . Men det
stod jo altsammen saa i Johannes’s aabenbaring.
Og Johannes’s aabenbaring var dog ikke forrykt!
Den var jo en bog indblæst af Gud! . .. Aänej,
det var ham selv, som var dum, det var sagen.
„Ja, men hør nu engang, Johan Sebastian,"
sa han spagfærdig. „Selv om du nu virkelig
kan male disse underlige dyrene og bjergene og
kongerne — det skjønner du jo bedre end jeg
— tror du saa, at folk vil kunne forstaa det?"
Der kom med engang sligt et besynderligt
smil over sønnens ansigt.
„Jeg skal si dig en ting, far," sa han, „jeg
er en af de kaldede og udvalgte. De folk er
altid blit foragtet og set ned paa. Naar blev
profeter agtet i sit fædreland eller andetsteds?
Indtil de viste sig i sin kraft og tvang sig
aner-kjendelsen til! Var det ikke ogsaa saa med
Wagner i sin tid? Men jeg vil gaa videre!
Jeg vil gjøre et storværk — ja til dig kan jeg
si det; jeg liker ikke ellers at renommere.
Men hvis det lykkes for mig det arbejde der,
da skal de bøje sig, enten de forstaar det
eller ikke. Det skal bli mit hovedværk,
jeg kommer aldrig til at gjøre noget større.
Jeg vil samle i det alt mit had til al den
ordinære plebs, til alle dem, som har holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
