Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 158-
Tænk dig for eksempel slig en figur, som Kundry,
hun som prøver paa at forføre Parcival, der „reine
Thor." Der kommer folk og tror, det er blot
den sædvanlige sandselighed, som Wagner har
villet skildre; nej, det er, som hofraten rigtig
forklarede, den symboliserede djævel, som ikke
har noget med menneskelig sandselighed at
bestille. — Dette motiv er det, jeg for det første
arbejder paa, og naar jeg saa er færdig med
en cyklus — seks billeder antar jeg — da vil
jeg udstille dem samtidig, dem alene, uden
nogen ved siden af mig, med dæmpet
Parcival-musik til bag et rigt draperi. Det er Wagners
ide med enhedskunsten gjennemført paa en
anden maade . . . ."
„Fanden ta den hofraten," sa majoren,
„en famlende fusentast var han før, din søn;
men nu har jo den fyren gjort ham ganske
forskruet og forrykt med sit Wagnersnak."
„Wagner er en stor mand, han er et geni,"
svarte Pawels, „det er alverden enig i."
„Stor? Stor! Er det nogen sag at bli stor,
naar man lar sig basunere stor paa den vis!
Han er jo mere end Vorherre selv, lader det til."
„Det er jo ikke han selv, som siger alt
dette. Han er jo død."
„Visvas, lad ham være død saa meget han
vil. De har vel snakket saa, mens han leved
ogsaa. Og ikke kan de vel snakke slig, hvis
han ikke selv har villet det. Geni! Har du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
