Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 147 —
flasker og glas, akkurat som dengang Pawels
havde bragt majoren hjem til sit hus fra
hospitalet, dengang for næsten umindelige tider
siden.
„Værsgod, tag plads," sa majoren.
Og de satte sig tilbords og spiste og drak,
og begge var vel tilmode, skjønt over Paweis’s
ansigt laa der ligesom et slør af vemod.
Ved desserten lod majoren en
champagnekork knalde, skjænked i, klinked paa sit glas
og begyndte at tale med stille, alvorlig stemme.
„Min kjære Paals," sa han. „Det er idag
min fødselsdag ..."
„Nej kjære, det havde jeg ikke anelse om,"
afbrød Pawels.
„Nej, det kan gjerne være. Men jeg er
idag 70 aar gammel. Det var forresten ikke
derom jeg vilde tale. For ens fødsel, naar
man er blit saa gammel, den ligger saa evig
langt tilbage, at man ikke mere bekymrer sig
om den store begivenhed. Men det var noget
andet, jeg vilde tale om. Naar en blir saa
gammel, saa har en ikke stort mere at se
fremover imod. Jeg har nu siddet i den sidste tid
og set tilbage. Jeg har set paa livet bagover
fra nu; jeg har set, hvor jeg har gaat som en
bitter fyr aar ud og aar ind, bare tænkt paa
den bitterhed, som vaagned hos mig, da ulykken
kom over mig i min ungdom. Og nu naar jeg
er blit saa gammel, da undrer jeg mig over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
