Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ic>4 —
Pawels og lo. Han var saa sjælefornøiet over,
at Johan Sebastian endelig kunde bogstaverne
og kunde stave ovenikjøbet. „Men musiker blir
han nu alligevel, som hans mor saa inderlig
ønsked."
„Det vil vise sig i enden," mente majoren.
Der var noget, som talte for den
formodning forresten, for gutten klimpred stadig paa
pianoet; han holdt sig ikke længer til „skalaen",
men fandt frem terzen og andre intervaller.
Saa slog han an endel toner høit oppe i
diskanten — det var hanen, som gol, sa han og
lo. Eller han brummed nede i bassen — det
var Gud! Og efter nogen tids forløb fandt
han frem en melodi, som barnepigen altid gik
og gnaalte paa.
Og Pawels var lyksalig, for nu var det
givet, at Johan Sebastian vilde bli en stor
musiker med tiden, akkurat som sin mor og
som ham, majorens nevø, som han i sin tid
havde hjulpet, og som nu var kjendt over alle
land.
Der blev engageret en lærerinde, og der
blev gaat igang med femtonige øvelser, time
to gange om ugen og flittig øven hver dag.
Det gik godt den første tid, men dermed var
det slut paa herligheden; gutten syntes, det var
kj edeligt, og i stedet for øvelser blev det hyl
og skraal, som gjenlød over hele huset. Faren
var ulykkelig og majoren var sint. Endelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
