Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 72 —
at gaa omkring og banke forgjæves paa
fremmede husholderskers døre.
Saa fatted han endelig den heroiske
beslutning, at han ingen husholderske for fremtiden
vilde ha. Nu vilde han stelle alene; han skulde
vise verden, at han ikke krydsede nogen levende
sjæl, og saa lejede han kun en kone til at
komme hen og gjøre rent om morgenen, skure
gulver og trapper og hente middagsmad fra en
restauration. Thi han havde besluttet ikke
oftere at gaa ud ved højlys dag; man kunde
ikke vide, hvilke faldgruber skjæbnen fremdeles
kunde finde paa at lægge i hans vej. Først
naar det blev mørkt, tog han sin hat og stok
og hinkede et par kvartaler frem og tilbage og
hented sig lidt smør og brød og ost hjem for
aftenen. Han gik tidlig tilsengs nu; hvad skulde
han ogsaa sidde oppe efter? Det var jo bare
til at kjede livet af sig; han kunde jo ikke
engang låve sig en toddy; han havde ingen at
drikke den med.
Det var blit meget trist for major Glad;
især efter at det led ud over høsten og dagene
var blit saa korte og himmelen hang tung
med dryppende regnskyer. Naar saa dertil
kakkelovnen fandt paa ikke at ville trække, saa
røgen slog ind, eller den nægtede at brænde,
fordi veden var vaad — ja, da var livet
hyggeligt at leve.
Herregud, om Burman kunde faa den lyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
