Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
„Vil ... vil du ikke sætte dig ned da,
Paals?" kom det endelig.
„Nej tak. Jeg har ikke tid nu. Jeg maa i
banken og skjøtte mine forretninger."
„Ja men ... saa kommer du herned ikveld
igjen da?"
„Naa ja, det kan jeg altid gjøre," svarte
Pawels, og dermed gik han. —
Det gik rundt i majorens hode. Han følte
sig betydelig generet ved den vending sagen
havde tat. Han ønsked ved sig selv, at han
ikke dengang havde sagt de ord om forlovelsen.
Det kunde ikke nægtes, at han havde fortjent
den tilrettevisning. Men paa den anden side
kunde det heller ikke nægtes, at han havde
havt ret i hvad han sa. Folk burde ikke
gifte sig, naar de staar i skyld og gjæld. Var
ikke det udslaget af den samme uvederheftighed
og hensynsløshed, som gaar igjennem i alle
retninger? . . . Og saa den satans Paals,
som skulde plapre af skole. Er ikke sligt
uretskaffen handlemaade? Gaa bag paa ryggen
af folk og fortælle til andre, hvad man har sagt
om dem. Som om han vilde ha snakket saa
aabenlyst, hvis han havde anet, at det vilde
komme den gjøgleren for øre?
Og majoren hidsed sig op, til han blev
ordentlig sint. Han ærgred sig over, at han
havde ladet Pawels slippe saa let fra det; dette
med forretningerne var naturligvis bare udflug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
