Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— i6 —
afsted ud paa gaden i mørkningen. Senere
vovede han sig ogsaa ud ved fuldt dagslys.
Det gik nok saa godt med prøveturene, folk
saa jo rigtignok paa ham, men han slåp fra det
uden altfor store ærgrelser.
Havde nogen af hans gamle venner set
ham nu, vilde de neppe kjendt ham igjen.
Haaret var blit graat; den viksede knebelsbart,
som tidligere havde pegt saa stoltelig mod
himmelen, hang mod jorden; hagen og kinderne,
som før var saa vel barberte, dulgtes af tykt
skjæg, den store krop luded fremover, og saa
gangen! Op og ned, op og ned! Det saa ud,
som om han hvert øjeblik skulde ta overhaling.
Saa hændte det en dag, det regned, at han
kom forbi et par ubebyggede tomter. Der var
der en hoben gutter, som havde det trabelt
med at låve kanaler mellem vandpytterne; de
var fulde af søle fra top til taa, og det ærgred
ham.
„Hvorfor ligger I der og graver i lorten?"
sa han. „Gaa hjem med jer!"
Gutterne saa forbauset paa ham. Hvad
havde han med at befale dem ?
„Gaa hjem med jer!" gjentog han, „ser I
ikke, I ser ud som svin? Er der mening i at
behandle sine klær paa den vis?"
„Gaa hjem selv," var der en fripostig fyr
som sa. „Kanske det er Dem, som betaler vores
klær?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
