Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golova’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
gerne. Se nu til at komme dig hjem, det er tid at
lægge sig nu.«
»Ja, jeg går jo hjeml« sagde kosakken og stan
sede. »Det er jo det, jeg gjør. Hvad bryr jeg mig
om golova’en? Han, den fyren, fordi om han går
omkring og gjør sig vigtig Puh golova mig
her og golova mig der. Jeg er min egen golova
jeg. Hvis det bare ikke var fordi, hvis det
bare ikke —.« Han nærmede sig det første, det
bedste hus, bankede på ruden og famlede efter døren.
»Kone, luk op! Luk op, og det i en fart, siger jeg.
Det er på de tider, at kosakken vil gå og lægge sig.«
»Hvor er det, du går hen Kalenik? Du banker
jo på naboens dør,« skreg leende en flok piger, som
kom hjem fra dansen. »Skal vi ikke vise dig husetr«
»Jo vis mig det, mine snille småpiger.«
»Nei hør på ham!« sagde en af dem. »Det er
en deilig fyr! Skulde vi vise ham huset? Nei først
må han danse lidt for os.«
»Danse?— dere er så fuld af indfald, pigebørn,«
sagde Kalenik og lo; så truede han til dem med fin
geren, vaklende fra den ene side til den anden; han
var ikke istand til at holde sig på én plet. »Vil dere
have en kys? Jeg skal gjerne kysse dere allesamrnen,
allesamrnen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
