- Project Runeberg -  Ravnen /
140

(1867) Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ravnen.

Jndbydelse: Han var en Bekjendt af
Oberstlieute-nantens Familie^
Vilhelm saae forvirret-spørgende paa Ottilie.
Hun kunde naturligvis Jntet sige; men huu
min-dedes stærkt om, hvad der var at sige. Det
uskyl-dige, glade Behag, hvormed hun fra Først af havde
seet paa Vilhelms Ansigt, tørnede sammen med
en Tanke, der i Orlogsskibet havde holdt sig
afsides, men i den elegante Salon trængte sig
nærmere paa: han var Broder til en Skibsdreng —
eller rettere: med den Evne, som Kvindens Sind
ofte har til at opfatte i en Helhed, hvad der for
os Andre er en enkeltstaaende Kjendsgjerning,
sølte hun, at fra en Familie, et Hjem, der havde
udfendt en Skibsdreng, var ogfaa han kommen.
Selv var hun 1^—l8Aar, endnu en uselvstændig
Blanding af Moderens bløde, romantiske og af
Faderens verdslige Natur, paavirket af Faderens
Fordringer til hende om at være Dame, og as
det militaire Hierar^ies Stolthed, og endmere
paavirket as den Fornemmelse, en saadan ung
Pige let faaer ved at træde som Gjæst ind i
Rigdom og Elegance : at det er huu født og baaren
til. Medens det Barnlige i hende et Øieblik led
ved ikke ret og aabent at turde vedkjende sig Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:21:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/magravnen/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free