Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - I. Supper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ll^
eller Soddet er kogt^ tages Kjodet op^ og Supp^
siles, om det tiltrænges. Der Mel, soni Kaalen
skal jævnes med, gnides vel ud i d^ og nc^
Suppegryden koger igjen, haves Kaalen opi lidt og
lidt om Gangen ; men man lader Noget være igjen,
som man ikke har Mel i. Er Kaalen sor tynd, har
man ogsaa paa Nesken med mere Mel; tiltrænges
det skke, .tørkes og gjemmes Kaalen.
Istedetfor at mele Kaalen, bruge Enkelte at
lage en Iævning af Mel og Sknmfedt.
Skal det ikke være altfor tarveligt, saa hører til
alle Slags Kaal øg Fiskesuppe Smør og Brød, Kjød–
boller, Fiskeboller eller blødkogte, (^sorlorne^)æg. Disse
faar man lettest ved at varme lidt Vand i en Pande,
knække æggene et for et over Kanten og lade
Ind-holdet glide varligt nedi.^ De tages op, naar Hvi-
den er stiv, men Blommen maa ikke stivne.
Har man ikke nok vild Karvekaal, kan man
skaffe sig den tidligere, bedre og kraftigere, end
man kan kjøbe den vildtvoxende, ved at faa et Par
Haandsuld Karve i Haven eller i en Solbakke. I
god Iord blive Nødderne ualmindelig store og kunne,
ester S^hubeler’s Prøver, meget godt bruges til
Supperødder og stuvede Netter. De smage godt og
ere meget letkogte.
15. ^rønk^al. Deu renskes og de tykkes
træmede Stilke sraskjæres; sorresten koges den paa
samme Maade, som Karvekaal, men den sorvelles
før den hakkes; den lages med Iævning. ^aa
lignende Maade kan man lage Supper af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
