Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
maanen liggende løse i lommen. Saa jeg sprang
gjennem ild og vand for at hente hans stjerner, naar
han sagde mig, hvor han havde dem. — Men kræve
ham for betalingen — se det vilde jeg aldrig turde nu!»
«Saa trodde De jo ikke alligevel da.»
«Tro —,» Edele kvalte en liden, næsten hysterisk
latter. «Jo jeg vilde nok tro. Men jeg vilde aldrig
turde forlange beviser.»
Og hende skulde man ikke synes synd i — tænkte
han, mens han gik alene hjemover. —
Edele vilde til Klevstuen i paasken, havde hun
fortalt Tom. Onsdag kom Dyrssen op til hende og
spurgte, om han og Tom fik slåa følge med hende.
Edele sad og stoppet strømper. Hun var straalende
og flot i humør:
«Jøs, dere skal faa kjøre paa min vogn —.»
Og langfredag formiddag laa de inde ved Retel
sæteren og solstegte sig.
Øverst oppe paa volden var der er en bar
flek rundt en stor stenhelle. Edele og Dyrssen
havde bredt vindjakkerne ud — han laa paa ryggen
og myste ind i himmelen, hvor der drev finstribede
hvide skyer høit oppe i det blaa. Edele sad bar
hodet i tynd bluse og røgte — ærmerne havde hun
endda streifet op til albuerne. Og Tom havde travelt
med at koge kaffe, skjønt de andre havde protesteret.
Men spritapparatet var ganske nyt. — Edele ståk
tørre pinder indunder for at se, om det brændte —
flammen var ganske usynlig i den klare dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
