Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
tænkte — var han rasende, bedrøvet — eller glad
for at være sluppet ud af forholdet saa letvint?
Havde hendes brev været hovmodigt? Hun havde
prøvet at skrive saa rolig og hæderlig, hun kunde.
Saa han skulde forståa, hun var ikke bitter, fordret
ikke noget, bebreidet ham ingenting. Hun saa det
nu — inderst inde havde hun haabet at faa ham
tilbage, slig som hun vilde ha ham. Han maatte se
tilsidst — hun havde da viljen til at forståa ham.
Hun vilde ikke tynge ham — være hans ven og
kamerat, som hun var hans elskerinde. Og han
maatte forståa, hun var da ialfald ærlig og paalidelig.
Hvad følte han. For en uge siden havde de
været hinandens — og nu ante hun ikke, hvad han
tænkte ved, at det var forbi.
Det var løgn, at hun intet angret. Den skjære
løgn. Hun angret alting. At hun havde git slip paa
hans kjærtegn til evig tid. Hun angret de tusen
smaa ting, hun længtes efter — som halvt bød hende
imod: Hun havde ladt ham hjælpe og klæ af sig
— bedt ham knytte op et baand, knappe op en
knap — hun, store voksne menneske gjort sig til
som en liden unge paa fem aar. — Hun angret sit
brev. Angret, hun havde sat sit fulde navn under.
Hun havde gjort det i trods. Hun stod ved sit for
hold. Brugte han det til pøbelstreger — kunde han
ville hende noget ondt — saa til helvede med saant
smaatteri som navn og rygte.
Der var gaaet en maaned, før hun vidste af det
— før hun havde vænnet sig af med at tænke nervøst,
naar hun sad paa kontoret — ligger der brev, naar
"jeg kommer hjem? Der gik flere maaneder, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
