Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
havde været saa haard — hun kunde saa sjelden
graate.
Det var saa forfærdelig at sidde udenfor. Hun
vidste jo ikke mere om denne broren, end at han
havde været umulig og var blit sendt tilsjøs.
«Vi var saa glad for at vi havde faaet ham med
dette skibet. Sea Unicorn — det er saant et udmerket
skib, skal jeg si dig. Kapteinen en ven af far ogsaa
— saan en storartet mand. Og saa hjælper det ingen
ting altsammen. — Faldt overbord —.»
Han boret ansigtet ned i hendes bryst.
«Og mor da. Nei det orker jeg ikke tænke paa
engang. Hun er saa religiøs. Hun maa jo tro, han er
fordømt, ser du. Han var jo noksaa vild, Endre. Aa
Edele. Tænk den store Atlanteren. Og saa gutten
udi der — drivende omkring. Bare en liden prik —
som var saa meget for hende!»
Billedet greb hende pludselig og voldsomt —
løste hendes taarer, saa de strømmet nedover mod
hans kinder og blandet sig med hans.
«Ja Edele. — Og her havde du gjort det saa
deilig til mig. Tænk om jeg ikke havde havt dig nu!
Jeg skal tænke paa dig hele tiden — jeg har jo noget
at komme tilbage til, jeg. Aa Edele —du som ikke
tror paa Gud — jeg tror nu alligevel, det er ham,
som har git mig dig nu — min deilige, deilige brud!»
Det var ogsaa det sidste han sagde, da hun havde
fulgt ham ombord:
«Det blir frygtelig at komme hjem. Gud fader,
som jeg gruer. Men jeg har det at tænke paa, at
jeg skal tilbage til dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
