Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
«Og du vil si, at Dyrssen aldrig har — ikke
forsøgt engang —.»
«Tror du, jeg var blit ved at være sammen med
ham da? Havde kommet i hans hjem, dersom —.
Havde gaaet over til dig paa denne maaden?»
Hun opdaget, at hun var paa graaden. Og hun
bed det i sig.
«Jeg vil si dig en ting, Alf. Dyrssen har aldrig
tænkt paa mig paa den maaden. Jeg ved det.»
«Aa for no —. Du vil ikke indbilde mig —.
Jeg vil bare si dig, Hildur Fjære har fortalt mig, hvor
du var forarget over noget, du hørte om mig. Men
jeg kan forsikre dig, at jeg er nu en helgen, sammen
lignet med det liv, Per Dyrssen har ført hermde i sin
ungdom. Den værste bohem —.»
«Ti stille, Alf, jeg vil ikke høre paa dig —.»
«Du tror nu vel aldrig, at han er saan en idealist,
som han har bildt dig md —.»
«Jo.»
«Er det idealt at staa i forhold til en gift frue
ogsaa —.»
«Ja. Hvis det er sandt, saa tror jeg det. For
resten vil jeg ikke høre historier om ham —.»
Hun havde reist sig. Hun kvalte endnu engang
graaden. Tog saa sin hat —.
«Nei Edele —. Omforladelse, kjære —.»
Han holdt hende fast.
«Nei kjære, kjære —. Jeg tror dig, kan du vel
vide —. Edele!»
«Men Alf—,» hun stanset forferdet, «graaterdu —.»
«Edele — lille deilige Edele —. Jo, jeg graater,
Edele. Jeg tror dig, alt hvad du siger.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
