Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
i liv, — sondret i klikker, ordnet i lag, men med
levende trevler imellem, der førte liv og blod. Hun
var udenfor alt det, der bandt disse mennesker sam
men, — de nedenunder, der sladrer og snobber og
streber sig opefter, de ovenpaa, der maa føle, der er
iag nedenunder, de staar paa. Og alt det, det binder
lagene sammen — familie og selskabsliv og forret
ningsliv, — det lykkelige, hjemlige kjendskab til,
hvem de er, alle man møder, hvem de hører sammen
med, hvem de omgaaes, hvordan de sidder i det —
hvorhenne de sidder —.
Hildur vidste noget om dem allesammen — mest
om dem, hun ikke kjendte. Edele lod de to andre
snakke. Men hun merket med en liden taknemlig
hed, at Aagaard hele tiden søgte at trække hende
med i samtalen.
Da Hildur tog farvel med dem for at gaa til
middag til en tante, havde hun ikke længere saa
meget mod at gaa hjemover med Aagaard.
«Ved De, hvad jeg synes er artigt med Kristia
nia, frøken Hammer? Man træffer aldrig et menne
ske, som er født her i byen.»
«Jeg er nu forresten født her.»
«De? — Tænk jeg var aldeles sikker paa, at De
var da ikke Kristianiadame.»
«Hvorfor det?»
«Nei jeg ved igrunden ikke. — Jeg vilde havt
Dem til at være udenlandsk næsten —.»
«Min mor var svensk. Kanske det er det. Hun
trivdes aldrig rigtig her. Saa siden min far døde, og
da var jeg bare barn, blev jeg ligesom noksaa rodløs
her. Mor blev ved at regne sig for hjemme i Stock
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
