Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
«Er du ikke glad, vi gik alligevel da, Uni?»
Uni tænkte bare med rædsel paa, at de andre
vilde staa ned Skaadalen.
Tomas fik vinen frem og reiste sig:
«Jeg vil tillade mig at udbringe en skaal for
skuespillerinden frøken Uni Hirsch!»
De lo og dråk med hende, og Uni tvang sig til
at smile og takke.
Men selv det var glansen næsten gaaet af her
oppe. At hun skulde møde til prøven 15de.
Det var egentlig Charlotte, hun kunde takke for
det. Hun havde forestille! hende for forfatteren Georg
Ebert, der skulde ha et stykke op paa Cityteatret.
Og Charlotte havde faaet overbevist ham om, at Uni
netop var skabt til at spille hovedrollen.
Egentlig havde det hele været forbausende lidet
festligt.
For det første var nu Ebert en skuffelse. En
liden tuslet, filipenset fyr, der vist ikke rigtig vidste,
hvordant væsen han skulde ta paa sig overfor hende
og hjalp sig med en forvirrende masse jargon. — Hun
var naturligvis kommet op til ham i sin stiveste puds,
saa ladylike, som hun bare kunde bli, den dag, hun
skulde stifte bekjendtskab med «Clara Borg».
Ja, saa sad hun der da. Eberts værelse var
skummelt og forsømt, en hule, som der ikke var gjort
det mindste for at hygge. Og de havde beggeto saa
forferdelig vondt for at snakke sammen. Det var,
som de kom fra to vidt adskilte verdner. — Kanske
hun havde havt nogen svært barnslige forestillinger
om kunstnere og kunst, faldt det Uni md.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
