Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Klokken var meget over fire, da hun kom hjem.
«Vi har spist for længe siden,» sagde Birgit,
der lukket op. «Tante er saa sint saa.»
«Jeg maa si, du er da det mest hensynsløse,»
sagde tante Bendikte, «—« — her skal vi ud paa tur bare
for at more dig — og saa kommer du over en time
forsent til middag; jeg skjønner ikke sligt, jeg.»
¦ «Jeg blev lidt længe paa kirkegaarden,» sagde
Uni kort, «—« — traf forresten ogsaa en veninde, fru
kaptein Keyser —.»
Mens tante Bendikte pakket madkurv og tante
Hilda sov middag, stelte Uni og Birgit sig inde paa
pigeværelset, hvor de laa.
«Nei Uni, noget saa delikat!» Birgit strøghaanden
over de nye, graagule chevreaux støvler. Uni sad
paa sengekanten og lod sine ben beundre.
«Men gaar det an til sort kjole da?»
«Kjære, det er netop raffinert — paa lidt smaa
og nette ben saa. — Jeg fik dem billig, sytten
kroner —.»
«Gud! Uni, noget saa flot. Du er gal!»
Uni var forresten kapitalist i Birgits øine — med
ti kroner maaneden. Og tanterne var enige om, Uni
var ødsel. Akkurat som Nora forresten.
Uni saa sig med velbehag i speilet. Sort saa nu
elegant ud — paa en god figur. Hun spændte
hænderne om hofterne og strøg nedover — hun
havde snørt sig lidt ekstra. Saa viste hun tænder
til sig selv — kjedelig, munden var lidt stor og blås.
Ellers var ansigtet fint og smalt, blegt, med høi, lidt
krum næse og brusende, blondt håar høit op fra
panden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
