Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Udgiverens Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
le
Reformerte har havt liden Grund til at glæde sig ved deres
Mægling da de under Enighedens Skalkeskjul ogsaa vil faa
Papisterne, ja tildels endog Socinianernets medindbefattede.
Dersom vi nu vare enige med Hensyn til Troens Grund, saa
maatte vore Penne være forbandede, dersom vi vilde dyppe dem
til en unodvendig Strid mod vore Brødre Men da Forskjellen
i vor Lære er saa stor, saa gjøre vi jo ret i, at vi saa ofte som
muligt gjentage Sandheden, om vi maaske derved kunde vinde
nogle Sjæle. Jeg kan forresten ikke tro Andet, end at der blandt
de Reformertes Skarer findes Mange, som har en bedre Tro end
deres Kirke, Mange, som Jntet vil vide afPrædestinationen9·t«-) og
det absolute Naadevalg, saaledes som det i deres Kirke læres, Mange,
som erkjende Guds almindelige Naade og med kristelig Enfoldighed
tro, at de i den høihellige Nadvere virkelig med sin Mund nyde
Christi sande Legeme og Blod; for dem haaber jeg ogsaa, at
dette ringe Arbeide ikke vil være ukjærkomment, da de jo derved
ad kort Vei kan føres til Sandheds Erkjendelse og erkjende vore
Læresætningers Hellighed og den salige Ensoldighed i vor Tro
og vore Grunde, der hviler paa den bogstavelige Forstaaelse af
Guds hellige Ord. Jeg har kortelig fremstillet Sandheden, thi
vi har allerede nok af vidtløftige Skrifter af vore Lærere, hvilke
dog kun læses af Faa, da de «ere vidtløftige eller skrevne paa
Latin. Dog har vi ogsaa i det tydske Sprog den marburgske
Deductjon eller grundige Bevisforelse, som er saa herlig og
kraftig skreven, at Modparten, hidtil idetmindste, ikke har kunnet
sætte noget Tilsvarende derimod. — Ved Anførelsen af den refor—
merte Lære har jeg benyttetden Dordrechtske Synodesstkts Bestem-
melser som Samfundets symbolske Bog, dernæst ogsaa de Reformers
tes første Lærere Zwingli, Calvin, Beza m. Fl.; og navnlig den ny-
lig udgivne Forklaring af den heidelbergske Katechismust og
E) Et Parti, der fornegter Christi sande Guddom.
fri-) I: at Gud fra Evighed har bestemt Nogle til Salighed,
Andre til Fordømmelse.
Ak) Holdtes 1618——l9»
f) Den Heidelbergske Katekismus, udgivet 1563, er de Refor-
mertes vigtigste Bekjendelsesstrift. Forklaringen over samme
udkom i Masius’s Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
