Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Lys, der gjør Indtryk af at være et Blinkfyr. (Den
Ballon, som under Paris Beleiring faldt ned i Norge,
var paa to Timer af en rivende Luftstrøm bleven
ført ud paa Havet.) Det Lys, vi saa, skrev sig
imidlertid udentvivl fra et Lokomotiv.
Men snart viser Morgenrøden sig i Øst, Bal-
lonen er stegen ned fra de himmelske Høider og
svæver kun nogle hundrede Meter over Ardennernes
Skove og Bjerghøider. Nede i Dalene ligger Taa-
gen, hvis øvre Flade er ganske jevn og ser ud,
som den var dækket af nyfalden Sne.
Vi kunne ikke opdage Spor af menneskelige
Boliger, ikke en By, eller engang en beskeden liden
Landsby. Er da Departementet Ardennerne blot
en Urskov fuld af Snedriver. Nu, Høiderne ere
overalt skovklædte og Menneskene, som naturligvis
have bygget sine Boliger langs Vasdragene i Dalene,
ere skjulte under det Taagedække, der ligger mellem
os og dem. Mennesket, der indbilder sig at være
Skabningens Konge og smigrer sig med den for-
fængelige Tanke, at Himmelen er skabt ene og
alene for det, tilbringer tre Fjerdedele af sin Tid
nede under Taagen som Østersen fæstet til sin
Klippe og med Øinene vendt ikke op mod Himme-
len, men ned mod Støvet optaget af sit plumpe Be-
gjær efter materielle Goder.
Men hvad nu? Vende vi tilbage til Paris? Ja,
klarligen gjøre vi saa. Lige siden vi sænkede os,
have vi været inde i en Luftstrøm, der fører os
mod Sydvest. Dette gaar ikke an — vi kaste
Ballast og stige igjen hurtig opad forat gjenoptage
vor forrige Kurs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
