Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2io
igjennem Ørkenen paa den smalle Strimmel
Vand mellem de tørre, ophedede
Kanaldæmninger, hvor ingen Luftning rører sig og Intet
er at se, fordres der megen Udholdenhed,
næsten Mod. Og dog skulde vi, hvis Tiden
havde slaaet til, trods det fine, sorte Støv og
den kvælende Hede, være gaaede ind paa at
følge med Dampbaaden lige til Ismailia for at
faae et Glimt af den store Lesseps at se og
uden forresten at gjøre ham Ulejlighed betragte
ham et Øjeblik og fryde vore Øjne ved Synet
af en Mand, der — hans kolossale Fortjenester
og Verdensberømthed helt ladte ude af
Betragtning — først og fremmest som Menneske
er «i hver Henseende normal», lige stærk og
støt til Legeme og til Sjæl. Human som han
er, havde han maaske taget imod os — han
modtager efter Sigende alle, der henvende sig
til ham — og muligvis havde vi haft et eller
andet godt Ord af ham at mindes, et ganske
simpelt og naturligt, jævnt sagt lille Ord,
saaledes som et rigtig normalt Menneske
almindeligvis siger dem, og som man senere mindes
med Udbytte og Fornøjelse hele sit Liv. Et
saadant lille Ord hørte vi engang af en anden
stor Mand, lige saa human som Lesseps og
ligesom han normal og stærk til Legeme og
til Sjæl. Det var vort Aarhundredes mest
fremragende Filolog, han talte Dansk og sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
