Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han bar en hvid Vaabenkittel med en sølvbroderet
Due paa Brystet, hvoraf maatte sluttes, at han
tilhørte en af Frelsergravens Ridderordener. Derfor
var der heller intet paafaldende i, at han ikke
forestillede sig for Husherren, men blot hilste: „Den
Højestes Navn er alene et Navn!"
„Hvori alle Knæ skulle bøje sig," svarede Greven
efter Skik og Brug, men Døtrene tilføjede: „Amen!"
Den nyankomme var rank og smuk af en
ejendommelig fremmedlandsk Skønhed og i sine
Bevægelser fornem stilfærdig. Underligt, at Hunden ikke
gøede, da han traadte ind; den logrede kun og trak
sig fra Kaminen hen i en Krog. Mange halvt
overtroiske Fortællinger var den Gang i Omløb om
Johannitersamfundet, Gralsridderne og andre
østerlandske Tempelordener; et Øjeblik forekom det Fru
Louise, at Sølvduen i den fremmedes Vaabenkittel
lyste af sig selv. Men ethvert Indtryk af noget
usædvanligt maatte hurtigt fortage sig ved, at
Børnene straks løb Gæsten i Møde. Den ældste Dreng
trykkede sig ind i hans Arm, den mindste krøb op
paa hans Knæ; lidt efter sov begge de smaa med
Hovedet lænet op til deres nye Ven.
Fru Louise bragte de blundende Børn til Sengs;
der blev tændt Lys og et Bord med Aftensmad blev
sat frem. For ikke at krænke ved Afslag brød
Gæsten et Stykke Brød og tømte et Bæger Vin. Saa
bøjede han sig for Anna:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
