Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Fortale.
Jeg går videre. Hadde vi forholdet til Sverige
F?’e/t/ var vi likestillet med F^snske»’ns, så vi med.
ære kunde bli ved i unionen; eller var vi fullt trygge
på, at den svenske menige man var så frisinnet som
vor, og ligemeget herre i sit eget hus, — da indbød
vi Svenskerne til at være med os på eti
bevægelse fra landsende til landsende
for almen avvæbning.
Dermed gjorde vi to småfolk, hvis det lykkedes
— og hvorfor skulde det ikke lykkes? — menneske
heden den største vælgjerning, som nu kunde gjøres
den. Da gav vi et fwedøme, som vi vilde Ni vel
signet for tusen år efter i alle skoler verden over.
Nætop de små folk må gå foran her; de store
sitter med /o^ms^et «t^et/cV^tlic/t land, de gjør det
aldrig, før de nødes i deres samvittighed. Krigs
brunsten må komme til at skamme sig, krigsæren
tape sin glans likesom messing, der ikke mere pusses;
kvinnerne få højere skjønhedsmål æn det, som blinker,
og ungdommen ædlere øvelser æn i kunsten at slagte
naboens søn.
Menneskene er dog — det lærer denne bog os
— nu såvidt våkne, fredsønsket så vidt innerligt og
ålment, tænk, at innen den første maj 1891 er
hele det amerikanske fastland et eneste voldgiftsfor-
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
