- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
207

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
kastet den nye Lære. Skulde derfor Muridismen vinde
fast Fod i Daghestan, maatte Sahid-Effendi for enhver
Pris ryddes af Vejen, og da hans Bortfjernelse saaledes
var bleven en hellig Pligt for Kasi-Mullah, trængte denne
engang ved Nattetid ind i sin gamle Lærers Bolig, som
han satte Ild paa, medens Sahid-Effendi med Nød og næppe
undkom og fandt Tilflugt hos Arslan-Chan.
Efter saaledes at have fordrevet Sahid-Effendi havde
Kasi-Mullah ikke mere nogen Modstander af Betydning, og
i 1830 var næsten hele Daghestan vundet for Muridismen.
En af de faa Byer, der endnu ikke havde sluttet sig til
Kasi-Mullah, var Chunsach, hvor den unge Chan af Ava
rien, Abu-Nunzal, opholdt sig tilligemed sin Moder, Pachu-
Biké, der, da Sønnen endnu ikke var myndig, regerede i
hans Sted. Skønt Pachu-Biké havde sendt Bud til Kasi-
Mullah og tilbudt ham Gisler, men tillige bedt ham om
ikke at overskride hendes Lands Grænser, rykkede han
dog med en ganske betydelig Hær ind i Landet imod
Chunsach. Beboerne, der manglede en kraftig Anfører,
da den unge Chan knap var 14 Aar gammel, bleve for
færdede og vare tilbøjelige til uden Modstand at under
kaste sig, men Pachu-Biké greb da harmfuld et Sværd og
styrtede sig ud imellem dem, idet hun raabte: «Gaa hjem
og giv Kvinderne Eders Sværd, da det ikke passer sig for
Eder at bæreVaaben!" Opflammede ved denne Haan greb
alle til Vaaben mod Kasi-Mullah, der efter en heftig Kamp
maatte trække sig tilbage, selv saaret i Hovedet af den
unge Abu-Nunzal, der trods sin unge Alder med stor
Tapperhed deltog i Kampen. Til Belønning for denne
Daad skænkede Kejser Nikolaus Chunsach en Æresfane
og overøste den unge Chan og hans Moder med kostbare
Gaver.
Nederlaget ved Chunsach havde stor moralsk Ind
flydelse paa Stammerne i Daghestan, af hvilke en Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free