Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
LIHIA
2 Capitel.
Om
Lappernes Tungemaal
» det Lappiske Sprog er angaaen-
de , da synes det at være et afsondret
Tungemaal fra andre Sprog , undtagne det
Finlandske , med hvilket det havee entemme-
lig
Caput IldUm
De
Lingesa Lapponjca.
S inqva Lappoljum feparata videtur
8e plane djverfa ab omnjbus aljis
lingvis,— Præster folam annicam , qva-
cuin aliqvam aHinitarem habet Zc Melo-
giam ,
formeeede Tal heder Som-: eller suomc , og
Finlcendernes Sprog kalde de Some—gicel (conf.
n. 5.) Rnsserne kalde deres Laps-er, blant an-
det, Kajeuni, hvorved de give tilkjende, at de
holde dem for eet Folk med Qvarteerne (ca-
jani) som vist nok er etileandsk Ration. Fin-
nerne og Finlcenderne siges og at have haft een
og samme Stiftels, ved Navn Jumiklleichsmo,,
og den, i vorse gamle Historier. navnkundige Afgud-
JOlmls tilfælles med Biarmerne, hvoraf detog
kommer , at den sande Gud endnu bliver-kaldet
af Finnerne eller Lapperne Jubmal ellee og Jb«
mel og af Finlwnderne Jumalat Og, naae
denne Mening om Finnereees Slægtskab med
Finlaenderne, Qvæner»ne og Carelerne’ bliver
« lagt til Grund-, maa man uden Tvivl og. holde -
sor, atFinnerne eller Lappeistre ere, ihenseende
til sin nærmere Oprindelse , eet Folkeslag med-
Estlaender, Liflcenoeey Enelernder, Semigal-—s
ler,» Litthraner og Prenssen Hr. Pros. Baycrs
regner og hid Ungarerne. Hocids de Rorssesl
Oprindelse derimod angaaer-, saa er dette en
Sag, vores tvende Lærde-, Hr. Etats- Raad-
SUhM vg Hr. MosSchissning, arbeidepaa.
See imidlertiid den forsies megetsmnkkeSkrift
iv. netis focjet.· Hasti. Tom.. 1X. 1. Afhandl.
one
.
plat Fam- vel sat-ee, codem fere nomiue, quo
fuam gentejn, appellent Lajzpotjcs, quemadmo—
dum de linguam Fiulandorum Sneelegfeel vocare
fole11t (conE nnn0t.5») Rum, intet alle-; fuos
Lappoties nomiuant Kajenfuos, certo, utarbjs
tr0r, argumcnt0., cos Lappones pro ung gesete
cum »«em««e., j. e. cajxmis, habere, hos autetit
naticmem qunudam Finlaudicam elkc , fatis fu-
pcrque couftat. Lapponicae esc anlandicæ gen-
tis erindcm quoque lidtore1n, nomjsie leer-ei
vel lee-iro, fuilfe, nec non utramqrrc gentem
idolum Hind, ex antjquis nolhsis hilloriis no «-
timmum , fnomine læse-sle- communiter cum
Bjarmis col.uilI·c-, perlxiberit: unele de Et, Ut
verets Deles hodienum a Lapponibtss Inskekml
vel lbmeh a anlandis autem lee-eenf-; appellctttr5
qua de Lapponums cum Finlandis., 0»uænis
carelisthe eogmtione psreelirrecta fentemia,
pro cereo quoque putamlum el’e·, Lapponcs,
quod ad propiore111 ipfdmms attinet csri·gincm,
unasm cutn Elionibus, Livsonibus» curlandis ,
semgallis, Lithuanis Boruliisqkue effe gemec11,
quibus cel. smeer axlbttc ziccenlee Her-iga-
ros. Mjssatit boc loco facio origineiei Nonse-
ggrmn ,. in qutmr clesü111vjr08— eruditiilimos,
see-Sminke- öc stlkdninzitmz sindiofxllime juqujre—
rc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
