- Project Runeberg -  Sydhavet /
163

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

McCOYS AFKOM 163

„Elleve,“ svarede Kaptajn Davenport med et sidste Blik
paa Vandet, der gled hurtigt forbi.

„Elleve. Lad mig se, hvis vi holder denne Fart, vil vi
faa Mangareva i Sigte mellem otte og ni i Morgen tidlig.
Saa kan jeg faa den sat paa Grund Klokken ti eller elleve
i det seneste. Og saa er alle Deres Sorger forbi.“

Det forekom næsten Kaptajnen, at det velsignede
Øjeblik allerede var kommet, saa overbevisende var McCoys
Veltalenhed. Kaptajn Davenport havde lidt under et
frygteligt Tryk, mens han sejlede sit brændende Skib i over
to Uger, og han begyndte at føle, at han havde faaet nok
af det.

Et sværere Vindpust ramte hans Nakke og peb forbi
hans Øren. Han maalte dets Tryk og saá hurtigt ud over
Skibssiden.

„Vinden frisker op hele Tiden,“ meldte han. „Den
gamle Skude gør snarere tolv end elleve for Øjeblikket.
Hvis dette her bliver ved, maa vi mindske Sejl i Nat.“

Hele Dagen gled Pyrenæerne med sin Ladning af
luende Ild rask hen over de skummende Bølger. Da Natten
faldt paa, førte den Bramsejl og Bovenbramsejl og fløj af
Sted i Mørket, mens store, skummende Bølger brølede efter
den. Den gunstige Vind gjorde sin Virkning, og baade
for- og agterude sporedes en tydelig Opklaren af Humøret.
I den anden Hundevagt stemte en eller anden ligeglad
Sjæl i med en Sang, og ved otte Glas sang hele
Mandskabet.

Kaptajn Davenport lod sine Tæpper hente op og rede
ovenpaa Hytten.

„Jeg har glemt, hvad det vil sige at sove,“ forklarede
han McCoy. „Jeg er helt udkørt. Men kald paa mig, naar
som helst De mener det nødvendigt.«

Klokken tre om Morgenen blev han vækket ved en

u




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free