- Project Runeberg -  Sydhavet /
158

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









158 JACK LONDON

Han talte igen til Folkene, og igen lød de knurrende
Strubelyd og Ederne, og deres Ansigter blev fordrejede og
dyriske af Raseri. Anden og tredie Styrmand havde
sluttet sig til Kaptajnen og stod bagved ham paa Kanten af
Hytten. Deres Ansigter var stive og udtryksløse; de lod til
at kede sig mere end noget andet over dette Mytteri af
Mandskabet. Kaptajn Davenport saá spørgende til sin
første Styrmand, som blot trak paa Skuldrene til Tegn paa
sin Hjælpeløshed.

„De forstaar nok,“ sagde Kaptajnen til McCoy, „man
kan ikke tvinge Matroser til at forlade det sikre Land og
staa til Søs i et brændende Skib. Det har været deres
flydende Ligkiste i over to Uger nu. De er overanstrengte og
udsultede, og de har faaet nok af det. Vi vil krydse op til
Pitcairn.

Men Vinden var løj, Pyrenæernes Bund var uklar, og
Skuden kunde ikke krydse op mod den stærke
Vestenstrøm. Efter to Timers Forløb havde den tabt tre
Fjerdingvej. Matroserne arbejdede ihærdigt, som om de ved
deres blotte Legemskraft kunde tvinge Pyrenæerne frem
mod de genstridige Elementer. Men hvad enten hun løb
for Bagbords eller Styrbords Halser, sakkede den jævnt
mod Vest. Kaptajnen vandrede hvileløst op og ned og
standsede af og til for at betragte de smaa Røgsøjler og
og spore dem tilbage til de Dele af Dækket, hvorfra de
hævede sig. Tømmermanden var stadig optaget af at
forsøge paa at bestemme saadanne Steder, og naar det
lykkedes ham, kalfatre dem tættere og tættere.

„Naa, hvad mener De?“ spurgte Kaptajnen til sidst Mc
Coy, som iagttog Tømmermanden med hele et Barns
Interesse og Nysgerrighed i sine Øjne.

McCoy saá ind mod Kysten, hvor Landet netop var i
Færd med at forsvinde i den tyknende Dis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free