- Project Runeberg -  Sydhavet /
19

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MAPUHIS HUS 19

Indfødte havde søgt Tilflugt i Træerne, og han var nær ved
at le ved Synet af de Klynger af Menneskefrugter, der hang
i Trætoppene. Saa greb han, som indfødt Tahitier, sin
Træstamme med Hænderne, stemmede Fodsaalerne mod
Stammens Overflade og begyndte at stige op i Træet. I Toppen
fandt han to Kvinder, to Børn og en Mand. Den lille Pige
knugede en Kat i sine Arme.

Fra sit ophøjede Standpunkt vinkede han med Haanden
til Kaptajn Lynch, og denne kække Patriark vinkede
tilbage. Raoul blev forfærdet over Himlens Udseende. Den var
kommen meget nærmere — gjorde Indtryk af at være lige
over hans Hoved; og den var ikke længer blygraa, men sort.
Mange Mennesker stod endnu paa Jorden i Grupper
omkring Træstammerne, som de holdt sig fast ved. Adskillige
saadanne Klynger bad, og i en af dem prædikede
Mormonmissionæren. En underlig Lyd naaede hans Øre, rhytmisk,
svag som det svageste Pip af en Faarekylling langt borte;
den varede kun et Øjeblik, men i det Øjeblik vakte den en
uklar Tanke om Himlen og de himmelske Hærskarers
Musik. Han saá sig om og saá ved Foden af et andet Træ en
stor Klynge Mennesker, der holdt sig fast ved Tove og ved
hinanden. Han kunde se det arbejde i deres Ansigter og
deres Læber bevæge sig samtidigt. Der var ikke længer
nogen Lyd at høre, men han vidste, at de sang Salmer.

Stadig vedblev Vinden at blæse stærkere. Han kunde
ikke maale den ved nogen bevidst Tankevirksomhed, for
den havde forlængst overgaaet alt, hvad han nogensinde
havde oplevet af Vind; men han vidste alligevel paa en
eller anden Maade, at det blæste stærkere. Tæt ved ham
blev et Træ revet op med Rode og slyngede sin Byrde af
menneskelige Væsner til Jorden. En Sø skyllede hen over
Sandstrimlen, og væk var de. Begivenhederne fulgte Slag
i Slag. Han saá en brun Skulder og et sort Hoved aftegne

2




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free