Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106
— Der ser man, hvorledes han er kommen mig
i Forkjøbet! tænkte Jefim: — Om min Møje ogsaa
vil blive regnet mig til Gode, er altid et Spørgs-
maal; men hans Møje har allerede fundet Naade
for Herren.
Næste Morgen, da Jefim skulde til at gaa, for-
synede Konen ham rigelig med Madvarer til Rejsen,
hvorpaa han tog Afsked med Folkene og gik videre.
XII.
Jefim kom hjem i Foraarstiden efter at have
været borte et helt Aar.
Det var allerede henimod Aften, da han naaede
Gaarden, og Sønnen var ikke hjemme, han sad
henne i Kroen, sagde man. Jefim lod gaa Bud efter
ham; men Sønnen var saa fuld da han kom hjem,
at han ikke kunde give ordentlig Besked paa noget.
Efter alt hvad den gamle kunde faa ud af ham,
saa’ han, at Sønnen var kommen paa gale Veje i
hans Fraværelse. Pengene vare gaaede med til
Unytte og ingen Ting var bleven besørget, som det
skulde. Jefim togSønnen ordentlig iSkole; men denne
vilde ikke høre noget, og svarede i en grov Tone:
— Du skulde selv have taget Dig af dine Sager;
men i Stedet for gik Du fra det hele og tog oven
i Kjøbet alle Penge med Dig, og nu skal jeg have
Skylden for det altsammen.
Vreden løb af med den gamle ved disse Ord,
og han slog Sønnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
