Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sluk Ilden, før den griber om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
60
er bange for at det vil komme til at svie endnu
værre til ham.“
„Han sparer ikke sig selv engang“ tænkte
Ivan. „Vi har længe havt Tørke og nu tager det
oven i Kjøbet til med at blæse. Han behøver kun
at gaa om her bag ved, stikke Ild paa og løbe
sin Vej, saa brænder han hele Gaarden ned, den
Misdæder, og ingen kan straffe ham for det. Kande
man blot gribe ham paa fersk Gjerning, saa skulde
han nok faa det han har fortjent!“
Ivan var i den Grad optaget af disse Tanker,
at han i Stedet for at lukke Porten og gaa ind,
gik ud paa Gaden og omsider naaede helt op til
Hjørnet af Huset. „Hvem kan vide, hvad han har
i Sinde? Det er bedst at gaa en Tur omkring Huset“
tænkte han ved sig selv, medens han med sagte
Skridt listede sig afsted. Lige som han havde naat
Hjørnet og lod Blikket fare langs ad Hegnet, fore-
kom det ham, som om der henne ved det næste
Hjørne var noget, der bevægede sig, snart kom til
Syne og snart igjen forsvandt. Ivan stanser med
tilbagetrængt Aandedræt og lytter spændt; men
der er stille overalt og han hører kun, hvorledes
Vinden hvisler i Straaet og suser i Bladene paa
Espetræet. Før var det saa mørkt, at han ikke
kunde se en Haand for sig; men nu, da Øjnene
havde vænnet sig til Mørket, saa’ han tydelig hele
Hjørnet med Ploven og Udbygningen. Han stod
endnu en Stund og stirrede; men der var ingen.
„Det kom mig bare for“, tænkte Ivan, „men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
